Vi giver dig her et par hurtige tricks til at optimere batteriydelsen, så du ikke skal besøge stikkontakten så ofte.
Ejer du en MacBook Air eller en MacBook Pro? Så kan du sikkert godt bruge lidt ekstra strøm, når du er på farten. Også selvom en MacBook er fra naturens hånd rigtig god til at økonomisere med batteritiden.
Sammenligner vi med mange Windows computere, så er Apples bærbare i en klasse for sig, når det kommer til lang batteritid på en enkelt opladning.
Men der er faktisk noget, du selv kan gøre, for at forbedre batteriydelsen på din MacBook.
Hold din MacBook opdateret
Det første og rigtig gode råd til at få mest muligt ud af batteriet på din MacBook er, at du til stadighed holder OS styresystemet opdateret. Apple forsøger nemlig for hver opdatering, at optimere batteriydelsen mest muligt. Så altid at have det nyeste styresystem er altså lig med bedste batteriudnyttelse på din MacBook.
Juster lysstyrken på skærmen
Det andet og også rigtig gode råd til at spare på batteriet er, hvis du skruer lidt ned for lysstyrken på din MacBook skærm. Her kan der nemlig være rigtig mange minutters ekstra strøm at hente. Jo højere lysstyrke, jo mere batteri bruger din MacBook. Øverst til venstre på tastaturet til din MacBook finder du de to knapper til at justere lysstyrken på.
Brug de energisparende funktioner
Vores råd nummer tre er som følger. Din MacBook er fra Apple-fabrikken født med en række energibesparende funktioner. Du finder funktionen Energibesparelse under systemindstillinger på din MacBook. Her kan du eksempelvis indstille, hvor hurtigt computeren skal gå på standby, når den ikke bliver brugt. Det er også muligt at definere en tidsplan, hvornår din MacBook skal lukke ned hver dag. Du kan også med fordel bruge Optimeret batteriopladning når du oplader.
Slå WiFi og Bluetooth fra
Vores råd nummer fire til, der drejer sig om en bedre kapacitetsudnyttelse af batteriet på din MacBook, kommer her. Både WiFi og Bluetooth er trådløse funktioner, som kører i baggrunden selv om du ikke bruger dem. Så når du ikke har behov for de trådløse funktioner som WiFi og Bluetooth, kan du med fordel slå dem fra oppe i øverste højre hjørne på din MacBook skærm. Det vil også spare en del på batteriet på din MacBook.
Frakobl ekstraudstyret på din MacBook
Vores femte og sidste råd, får du her. Har du tilsluttet eksterne enheder som harddisk, DVD-drev eller måske en USB-lampe til din MacBook, så er det altså noget, der tager rigtig meget strøm. Så når du ikke bruger de eksterne enheder på din Mac bærbar, bør du slå dem fra eller helt tage dem ud af computeren.
Et par afsluttende kommentarer
Nu er det jo ikke sådan at forstå, at din MacBook altid skal køre med alle de strømkrævende funktioner og enheder slået fra. Faktisk så skal du bare tænke dig godt om, hvad du bruger og hvornår, du bruger det. Herefter det det nemt at tilpasse dine vaner og derved spare på batteriet på din MacBook.
Hvis du vil have endnu bedre batteriydelse, kan du også med fordel identificere de programmer, der er de værste til at trække saften ud af batteriet på din Mac. For her vil du helt klart få noget ud af at sætte ind.