Du kan få stor glæde af Apples digitale stemmeassistent ved at benytte disse smarte stemmekommandoer til Siri.
Siri er en rigtig brugbar og velfungerende digital assistent, som kan spare dig for tid og gøre dit liv med eksempelvis en iPhone 13 endnu lettere.
Hvad er Siri?
Siri er navnet på den digitale assistent, som Apple har indbygget i de fleste af deres produkter med iOS styresystemer. Ved hjælp af stemmestyrede kommandoer, kan du bede Siri om at udføre opgaver på alle dine Apple enheder.
Hvordan virker Siri på iPhone?
Du kan let få Siri til at virke på din iPhone. Du skal blot trykke på og hold sideknappen nede. Derved aktiveres Siri og du kan stille et spørgsmål eller bede Siri om at gøre noget, når du kan se mikrofonen på skærmen. Sig for eksempel ”Hej Siri - hvordan bliver vejret i morgen?” og Siri vil svare dig på spørgsmålet.
Vi har samlet en liste med9 brugbare tips til Siri, som du med fordel kan bruge på iPhone.
Tip nr. 1: Ring til kæresten
En basal Siri-funktion som du kan få stor glæde af er, at du kan få Siri til at ringe til dine kontakter med følgende kommando:
"Ring til: (Navnet på din kæreste)"
Tip nr. 2: Hvad er det for en sang?
Siri har indbygget Shazam-support, som er en søgemaskine, der ved at lytte til et stykke musik kan finde titlen på musikken, som du lytter til. Du giver Siri følgende kommando:
"Hvad er det for en sang?"
Tip nr. 3: Tilføj ting til indkøbslisten
Du kan bruge Siri til at tilføje ting til din huskeliste som fx varer til indkøbslisten med følgende kommando:
"Tilføj æbler til min huskeliste."
Tip nr. 4: Åbn Facebook
Du kan åbne alle apps på din iPhone med Siri herunder også Facebook med følgende kommando:
"Åbn Facebook."
Tip nr. 5: Finde vejen hjem
Du kan også bruge stemmefunktionen Siri til at finde vej med Apple Maps med følgende kommando:
"Vis mig vej hjem."
Tip nr. 6: Tænd lyset i stuen
Hvis du har installeret Phillips Hue i din bolig, så kan du med iPhone og HomeKit få Siri til at styre lyset med følgende kommando:
"Tænd lyset."
Tip nr. 7: Find feriebillederne
Hvis du har taget feriebillederne med geo-lokation, så kan du få Siri til at finde billederne frem med følgende kommando:
"Vis mig billederne fra Italien."
Tip nr. 8: Brug Siri med Apple CarPlay
Det kan også være en fordel for dig at bruge Siri, hvis du har installeret Apple CarPlay. For du får endnu mere ud af dit Apple CarPlay, når du kører bil, hvis du vælge at bruge nogle af de smarte stemmekommandoer til Siri.
Tip nr. 9: Brug ChatGPT sammen med Siri på iPhone
Det er ikke sikkert, at AI og chatbotter er de første ord, der popper ind i hovedet på dig, når du tænker på stemmeassistenten Siri. Men det burde ikke være en helt fjern tanke. For Siri er faktisk også en teknologi, der bygger på AI. Men der skal ikke herske nogen tvivl om at AI chatbotten ChatGPT byder på noget helt andet end Apples Siri.
Selvom der er stor forskel på AI chatbotten ChatGPT og stemmeassistenten Siri, kan du faktisk godt vælge at kombinere de to på din iPhone. Dette samarbejde kan give dig adgang til det bedste fra begge værktøjer. Så du kan med fordel bruge ChatGPT og Siri sammen, ligesom du kan bruge ChatGPT sammen med din Mac.
For du kan faktisk godt få Siri til at arbejde sammen med CharGPT på din iPhone. Det er endda nemmere end du måske går og tror.
Få ChatGPT til din iPhone
For at kunne få Siri og ChatGPT til at kunne samarbejde på din iPhone, kræver det, at de to programmer kan kommunikere sammen. For at de to programmer kan samarbejde, kræver det, at du både har en Siri ChatGPT genvej og en ChatGPT API-key.
Der er lavet en Siri ChatGPT genvej, som gør at stammeassistenten kan bruges sammen med CharGPT. Denne genvej hedder Siri Pro. Du kan downloade genvejen Siri Pro her.
Nu mangler du kun en ChatGPT API-key. Denne åbner op for, at du kan bruge ChatGPTs tjenester sammen med Siri på din iPhone.
Du kan få adgang til din ChatGPT API-key via din OpenAI-konto. Tryk på linket og log ind på din konto. Her kan du vælge at oprette en ny nøgle ved at trykke på “Create new secret key.” Nu genereres en API-key som kan bruges sammen med Siri Pro.
Sørg for at gemme en kopi af din ChatGPT API-key et sikkert sted, for når du først har lukket pop op-boksen, kan du ikke længere kopiere API-nøglen igen.
Sådan får du ChatGPT til at virke med Siri på din iPhone
Når du har downloadet Siri ChatGPT genvejen samt kopieret API-nøglen er du klar til næste skridt. Nu skal du få begge programmer til at arbejde sammen på din iPhone. Det gør du på følgende måde:
- Åbn appen Genveje
- Find Siri Pro genvejen
- Tryk på de tre prikker for at åbne indstillingerne for Siri Pro
- Under dialogboksen Tekst kan du læse Indsæt ChatGPT API-key her
- Her skal du indsætte den tidligere kopierede API-key
- Tryk på Udfør, som du finder øverst til højre
Nu er ChatGPT blevet integreret med Siri på din iPhone.
Sådan bruger du ChatGPT med Siri på din iPhone
Du er nu klar til at bruge Siri sammen med ChatGPT på din iPhone.
Du kan vælge enten at trykke på Siri Pro, som du finder i appen Genveje eller du kan sige Hej Siri efterfulgt af Siri Pro. På den måde bruger du Siri til at åbne for genvejen Siri Pro, der sikrere, at Siri og ChatGPT kan kommunikere med hinanden.
Nu kan du snakke til Siri og få den til at bruge ChatGPT via stemmestyring.
Herefter er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan vælge at bruge de to programmer til.
Hvis du oplever, at der er udfald, kan det skyldes, at der nogle gange er overbelastning på ChatGPT serverne. Derfor kan du godt blive mødt med en besked om, at du skal prøve igen senere.