Lær nogle smarte tricks, så du kan få mere ud af den indbyggede trackpad på din MacBook Air og MacBook Pro.
Er du lige skiftet fra en Windows bærbar til en MacBook fra Apple, så kan det være rart med et par gode råd til, hvordan musepladen fungerer i praksis. Den lille Touchpad, og det samme gør sig gælder for Magic Trackpad, gemmer nemlig på en masse smarte og nyttige funktioner, som vi vil kigge nærmere på her.
Sådan fungerer scrolling
Når du vil i gang med at bruge din touchpad på din MacBook, så swiper du op og ned med to fingre på samme tid. På den måde kan du køre/scrolle op og ned på skærmen. Det er en yderst nyttige feature, som du vil få brug for mange gange i løbet af en dag.
Sådan bruger du Smart Zoom
Når du trykker to gange med to fingre på musepladen på din MacBook, så zoomer du ind på billedet på skærmen. Hvis du gerne vil zoome ud, så trykker du bare to gange igen. Smart Zoom er en meget praktisk funktion, især hvis du har en en MacBook med mindre skærm eller hvis du skal læse tekst, der står skrevet med meget små bogstaver.
Sådan swiper du
Du kan navigere rundt mellem forskellige vinduer i Safari og programmer på din MacBook ved at swipe med to fingre til højre og venstre på musepladen. Det er en meget praktisk funktion, hvis du eksempelvis har åbnet flere vinduer i Safari.
Sådan bruger du Mission Control
Mission Control på MacBook er en smart funktion, som du udnytter ved at swipe op ad på musepladen med tre fingre. Herved får du adgang til alle åbne programmer, skrivebord og Dashboard i et samlet billedet. Det er et yderst nyttigt trick, hvis du arbejder med forskellige funktioner på samme tid.
Sådan swiper du mellem fuld skærm, apps og skriveborde
Endnu en smart og nyttig funktion er, at du kan swipe mellem programmer. Når du flytter tre fingre mod højre, altså swiper, så får du adgang til alle dine åbne programmer i stort format. Du kan altså med tre fingre swipe mellem apps/programmer og skriveborde. Du skal blot lige huske at gemme det arbejde, som du er igang med, da du godt kan risikerer, at du ellers godt kan risikere at miste det.