Sådan bruger du en PlayStation 5 DualSense-controller med iPhone og iPad

 

Spil på iPhone og iPad er fantastisk, men det bliver endnu bedre med en kompatibel controller som Sonys PlayStation 5 DualSense-controller.

Det er muligt at parre en kompatibel Bluetooth gaming-controller som Sonys PlayStation 5 DualSense-controller, Microsoft Xbox Series X-controller og SteelSeries Nimbus Gaming Controller.

Spiloplevelsen bliver bedre og mere realistisk med ekstern controller, når der spilles på iPhone og iPad, og styringen i spillet bliver alt andet lige også mere præcis.

Det er nemt at parre din controller med en kompatibel iPhone og iPad og til formålet, skal du bruge en iPhone eller iPad, der kører iOS 14.5 eller iPadOS 14.5 eller nyere samt naturligvis din Sony PS5 DualSense-controller.

Sådan parrer du Sony PS5 DualSense-controlleren med iPhone og iPad

Når du skal parre din controller med din iPhone og iPad, skal du gøre sådan her:
  1. Åbn Indstillinger på din Apple-enhed
  2. Tryk på Bluetooth
  3. På DualSense-controlleren hold den midterste PS-knap nede samt deleknappen øverst til venstre indtil controlleren blinker
  4. Under Tillad nye forbindelser på din Apple-enhed tryk på controlleren for tilslutning

Sådan bruger du Sony PS5 DualSense-controlleren på iPhone og iPad

Når du har parret controlleren med din Apple-enhed, så kan du bruge spille med controlleren i alle spil på App Store og Apple Arcade, der har controller-understøttelse. Alle spiltitler i Apple Arcade understøtter som udgangspunkt controller.

Alle knapperne på controlleren er defineret af det enkelte spil, og du kan typisk selv brugerdefinere controlleren under Indstillinger i det enkelte spil. Del-knappen på Sony PS5 DualSense-controlleren har dog en universal opsætning, hvor du tager et skærmbillede ved at holde knappen nede i et sekund, og to tryk på Del-knappen starter en skærmoptagelse i spillet, som du kan dele med andre.

DualSense-controllere virker også sammen med et Apple TV 4, hvor du her kan læse mere om selve tilslutningsprocessen.

Brugerdefinering af Sony PS5 DualSense-controlleren på iPhone og iPad

Du har som brugere mulighed for at foretage en brugertilpasning af din controller på iPhone og iPad med hensyn til definering af knapperne og deaktivering af haptisk feedback, dekaktivering af skærmbilleder og deaktivering af videoklip.

Du tilpasser Sony PS5 DualSense-controlleren sådan her på iPhone og iPad:
  1. Åbn Indstillinger
  2. Tryk på Generelt
  3. Vælg Controller
  4. Foretag nu de ønskede ændringer for hver knap på controlleren
Tilpasningerne fungerer for alle tilsluttede controllere på din Apple-enhed herunder DualShock 4-, Xbox Series X og SteelSeries Nimbus-controllere.

Nyere Ældre