Se hvordan du spejler et FaceTime-opkald fra din iPhone til dit Apple TV eller et AirPlay 2-kompatibelt Smart TV.
Du behøver ikke nøjes med den lille skærm på din iPhone eller iPad, når du skal foretage et opkald med FaceTime. For du kan sagtens vælge at bruge hele skærmen på dit TV i stedet. Vi viser dig her, hvordan du kan spejle dine FaceTime samtaler til enten dit Apple TV eller via et Smart TV, der understøtter AirPlay 2.
Hvad er FaceTime?
FaceTime er Apples videochat, hvor du kan vælge at ringe eller videochatte med andre, der har en iPhone, iPad eller Mac. Ved at bruge FaceTime er det derfor muligt for dig gratis at føre en videosamtale med andre Apple brugere. FaceTime kan bruges af alle, der har en iPhone eller iPad model, der bruger iOS 4 og nyere version, og alle, der har en Mac computere, der bruger Mac OS X 10.6.6 og nyere version.
Der er løbende kommet nye funktioner til i FaceTime. Derfor er det også muligt at ændre hvilken kameratilsand, du vil bruge under samtalen. Du har også mulighed for at bruge både klistermærker eller din egen Memoji-avatar, når du taler med andre via FaceTime.
Spejl FaceTime opkald på dit Apple TV
Der kan være flere grunde til, at du måske gerne vil se dine FaceTime samtaler på en større skærm end din iPhone eksempelvis kan give dig. Det kan være, at du deltager i et FaceTime opkald, hvor der er skærmdeling slået til. Har vil du helt klart have en stor fordel af, at kunne se skærmen på dit TV i stedet for din iPhone, da du derved får et meget større billede under samtalen. Det kan også være, at du foretager et opkald via FaceTime, hvor du gerne vil have hele familien til at deltage og I derfor synes, at det er nemmere at finde plads til alle foran fjernesynet end foran skærmen på din iPhone.
Heldigvis kan du nemt vælge at spejle FaceTime samtalen på dit Apple TV via AirPlay 2. Det samme gør sig også gældende, hvis du har et Smart TV, der understøtter AirPlay 2.
Sådan spejles FaceTime på Apple TV
Hvis du gerne vil spejle dit FaceTime opkald over på dit Apple TV sker dette via AirPlay 2. Derfor skal du sørge for, at dit Apple TV er tilsluttet samme WiFi netværk som din iPhone. Dette er en forudsætning for, at AirPlay 2 virker. Vi har tidligere skrevet om, hvad du kan gøre, hvis du ikke kan få AirPlay til at virke på dit Apple TV.
Vil du gerne spejle dit FaceTime opkald på dit Apple TV, kan du gøre det på følgende måde, hvis du har iPhone X eller nyere model:
- Åbn Kontrolcentret på din iPhone ved at stryg ned fra øverste højre hjørne af skærmen
- Tryk på Skærmspejling
- Vælg dit Apple TV på listen
- Hvis der vises en AirPlay-adgangskode på tv-skærmen, skal du indtaste adgangskoden på din iPhone
- Når skærmspejling er etableret, skal du starte FaceTime-appen og starte et videoopkald som du plejer
Fremgangsmåden er den samme, hvis du har et Smart TV, der kan bruge AirPlay 2.
Har du derimod en iPhone 8 eller ældre model, skal du ikke fortvivle. For dette er ikke en forhindring, du skal blot gøre følgende:
Vil du gerne spejle dit FaceTime opkald på dit Apple TV, kan du gøre det på følgende måde, hvis du har iPhone X eller nyere model:
- Åbn Kontrolcentret på din iPhone ved at stryge op fra bunden af skærmen
- Tryk på Skærmspejling
- Vælg dit Apple TV på listen
- Hvis der vises en AirPlay-adgangskode på tv-skærmen, skal du indtaste adgangskoden på din iPhone
- Når skærmspejling er etableret, skal du starte FaceTime-appen og starte et videoopkald som du plejer
Fremgangsmåden er den samme, hvis du har et Smart TV, der kan bruge AirPlay 2.
Stop spejling af FaceTime på Apple TV
Når du er færdig med at foretage dit FaceTime opkald på dit Apple TV, kan du hurtigt vende tilbage til din almindelige hjemmeskærm på dit Apple TV igen. Du kan nemlig stoppe skærmdelingen blot ved at trykke på knappen Menu på din Apple TV Remote.