Skift til Privat browser i Safari på iOS 17

Se de forskellige muligheder for privat browsing, når du surfer på internettet med Safari på din iPhone.

Det er ikke noget nyt, at du kan vælge at benytte dig af privat browser, når du søger på din iPhone, men nu har Apple også åbnet op for, at du kan bruge denne funktion i andre søgemaskiner end Safari. For har du iOS 17 eller nyere version på din iPhone, kan du beskytte dit privatliv, når du søger og surfer på internettet på din iPhone, næsten ligegyldigt hvilken søgemaskine du foretrækker.

Hvad er privat browser?

Med privat browsing, der også er kendt som inkognito browsing, bliver dine søgeaktiviteter og din browserhistorik ikke gemt på din iPhone. For ved at bruge en privat browser, søger og surfer du på internettet uden at efterlade nogen spor af dine aktiviteter. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke er anonym på nettet, selvom du bruger en privat browser. Det er kun dine søgninger og din søgehistorik, der ikke bliver gemt til fremtidig brug. Hvad du ellers foretager dig på nettet mens du bruger en privat browser er ikke hemmeligt. For eksempel vil din internetudbyder stadig vide, hvad du foretager dig.

Beskyt privatlivet med privat browsing

Der er flere fordele ved at bruge privat browsing, når du søger på internettet. Den fordel, der generelt set betyder mest for mange, er, at du på denne måde beskytter dit privatliv mere. Dette er specielt en fordel, hvis din søgning indeholder følsomme oplysninger. Det kan for eksempel være personlige eller finansielle oplysninger, du ikke er interesseret i skal fremgå af din søgehistorik. 

En anden fordel ved at bruge en privat browser, er, at din browserhistorik og dine søgeaktiviteter ikke vil blive brugt til at ramme dig med reklamer. Når du søger på internettet, kan din browserhistorik og søgeaktiviteter blive brugt af annoncører til at målrette reklamer direkte til dig. Det sker når du bliver vist reklamer ud fra dine tidligere søgninger, der er med til at kortlægge dine interesser og din adfærd. Ved at bruge privat browsing kan du forhindre, at disse oplysninger bliver gemt og brugt til at målrette dig med reklamer.

En tredje fordel ved privat browsing er, at det kan hjælpe med at forhindre, at din browserhistorik og søgeaktiviteter bliver brugt til at spore dig. Nogle websteder og annoncører bruger cookies og andre teknologier til at spore din adfærd på internettet og oprette en profil af dig. Ved at bruge privat browsing kan du forhindre, at disse oplysninger bliver gemt og brugt til at spore dig.


Privat browser i Safari på iPhone

Du kan vælge at slå Privat browser funktionen til eller fra på din iPhone, når du bruger Safari til at surfe på internettet. Hvis du vælger at bruge Privat browser, vil Safari ikke huske og fremover vise de sider, du besøger og din søgehistorik. En anden konsekvens er, at dine Autoudfyld-oplysninger ikke er tilgængelige, når du bruger Privat browser. 

Hvis du har har iOS 17 på din iPhone, kan du slå Privat browser funktionen i Safari til på følgende måde:
  1. Åbn Safari på din iPhone
  2. Tryk på knappen Faner
  3. Vælg Privat fanegruppe i bunden af skærmen
  4. Tryk derefter på den fane, du vil åbne
Når du har slået Privat browser til, vises Safari-adresselinjen som sort eller mørk i stedet for hvid eller grå på din iPhone. Dine søgninger være private i Safari indtil du slår funktionen fra igen.

Har du derimod en iPhone med iOS 16 eller ældre version, er det heldigvis ikke en forhindring. Du kan også her vælge at bruge Privat browser, når du surfer i Safari. Det er dog ikke helt samme måde, du får aktiveret funktionen. Du skal i stedet gøre følgende:
  1. Åbn Safari på din iPhone
  2. Tryk på knappen Faner
  3. Vælg [antal] faner eller Startside i bunden af skærmen for at se Fanegrupper
  4. Tryk på Privat og derefter på OK
Nu vil dine søgninger være private i Safari indtil du slår funktionen fra igen.

Vælg selv en browser til privat søgning i iOS 17

Hvis du gerne vil sikre, at der ikke er andre, der kigger med, når du søger oplysninger frem på internettet på din iPhone, kan du sagtens gøre dette i Safari, der er standard browseren på din iPhone. Men har du iOS 17 eller nyere, kan du nu også frit vælge en anden browser og stadig benytte dig af, at din søgning skal være privat.

Hvis du gerne vil benytte en anden browser end Safari, kan du vælge en alternativ søgemaskine på følgende måde på din iPhone:
  1. Åbn Indstillinger din iPhone
  2. Rul ned og tryk på Safari
  3. Under her kan du vælge Privat søgemaskine
  4. Vælg en favorit
Her kan du skifte valget at søgemaskine, når du er i privat browsing på din iPhone. Du behøver ikke at vælge den samme søgemaskine til dine søgninger i privat browsing og dine almindelige søgninger. Det er op til dig, om du helst vil bruge den samme søgemaskine, eller om du har lyst til at arbejde med flere forskellige.

Du kan blandt andet vælge:
  • Google
  • Yahoo
  • Bing
  • DuckDuckGo
Hvis du fortryder dit valg, er det lige så nemt og hurtigt at vælge om igen. Derfor kan du blot vælge at prøve dig frem og derved se, hvilken eller hvilke søgemaskiner du foretrækker.

Optimer din søgemaskine på iPhone

Ligegyldigt om du vælger at holde ved Safari, som er standard på din iPhone, når du skal bruge en browser, eller du vælger at bruge en af de andre alternativer, gælder det om at optimere dit valg, For det kan hurtigt blive en mindre sjov oplevelse, hvis du oplever at det tager alt for lang tid, når du skal på nettet. Derfor kan vi anbefale, at du læser vores tips til, hvordan du løser problemet med en alt for langsom browser på din iPhone, hvis du har dette problem. For der er faktisk noget, du selv kan gøre, hvis du er ramt af denne problematik. 
Nyere Ældre