Det oplagte browser-valg til iPhone er Safari, men der findes faktisk 11 glimrende Safari-alternativer, som du kan give et skud.
Siden iOS 14 blev udgivet i 2020, har Apple givet brugerne mulighed for at vælge en anden standardbrowser end Safari (den, der bruges, når man klikker på et link i en e-mail eller en app).
Browser-valg handler blandt andet omkring funktionalitet herunder understøttelse af plugins og sikkerhed, så der er flere ting at tage i betragtning, når du overvejer at skippe Safari ud med et alternativ som eksempelvis Chrome.
Vi giver dig her 11 smarte Safari-alternativer til iPhone.
1. You.com
You.com er en internetbrowser og en søgemaskine i ét til iPhone, som skiller sig ud med sin brug af AI-genererede søgeresultater. Virksomheden lægger vægt på sit høje niveau af privatlivsbeskyttelse, hvor den hverken sælger personlige oplysninger eller sporer brugere på nettet. Firmaet har også lovet ikke at vise målrettede annoncer, som kan krænke privatlivet.
2. Firefox
Firefox er en internetbrowser til iPhone med et minimalistisk interface med mange effektive indbyggede sikkerhedsfunktioner, der beskytter mod spyware, malware og virus. Firefox tilbyder samtidig et bredt udvalg af nyttige udvidelser.
3. Aloha
Aloha Browser er en internetbrowser til iPhone der efter deres egne oplysninger tilbyder brugerne ubegrænset frihed og og total privatlivsbeskyttelse med indbygget VPN, hvor browseren ikke sælger personlige oplysninger eller sporer brugernes aktivitet på internettet. Derudover tilbyder Aloha browseren sin egen indbyggede Web3-krypto-tegnebog.
4. Edge
Microsoft Edge er en velfungerende internetbrowser til iPhone med indbygget VPN til beskyttelse af privatlivet og udemærker sig ved sin hastighed og indbyggede AI-Copilot, der er et vellykket hjælpeværktøj til brugerne, der spare mange opslag på nettet ved at benytte AI-assistenten.
5. Chrome
Google Chrome er en internetbrowser til iPhone, der har den største samlede markedsandel på tværs af enheder. Chrome skal fremhæves for sin høje hastighed, som ofte er hurtigere end både Safari og Firefox. Browseren er nem at bruge og har et stort udvalg af udvidelser og opdateres af sikkerhedshensyn ofte.
6. DuckDuckGo
DuckDuckGo er en internetbrowser til iPhone med egen søgemaskine, der automatisk er opsat til at stoppe online trackere i at spore brugerne. DuckDuckGo registrerer heller ikke brugerinformation eller søgeresultater baseret på brugernes historik. Browseren viser væsentligt færre annoncer i søgeresultaterne sammenlignet med Google.
7. Opera
Opera er en internetbrowser til iPhone, der er ressourcevenlig, da den bruger væsentlig færre af mobilens kræfter sammenlignet med andre mobile browsere. Browseren kommer med indbygget automatisk annonceblokering, så der ikke er behov for en særskilt ad blocker. Derudover er Opera browseren udstyret med sin egen VPN-forbindelse til beskyttelse af privatlivet.
8. Yandex
Yandex er en internetbrowser til iPhone, der kombinerer fart og sikkerhed i en samlet pakke. Browseren er baseret på Turbo teknologi fra Opera til at øge hastigheden, når der surfes fra langsomme internetforbindeler, og Yandex browseren kommer med indbygget beskyttelse mod farlige websteder.
9. Ecosia
Ecosia er en internetbrowser og søgemaskine til iPhone med fokus på klimavenlighed, hvor 80 procent af reklameindtægterne fra brugernes søgninger går til at plante træer rundt omkring i verden, der er med til at reducere brugernes digitale C02-fodspor. Søgeresultaterne i Ecosia stammer fra Microsofts Bing-søgemaskine.
10. Onion
Onion er en internetbrowser til iPhone baseret på Tor-netværket, hvor alle søgninger er baseret på komplet anonymitet. Der indsamles ikke data, og der er ikke opsat sporing på brugernes aktivitet, og der gemmes ikke søgninger, ligesom der ikke sker påvirkning af brugernes browsing.
11. Brave
Brave er en internetbrowser til iPhone med indbygget VPN-forbindelser til beskyttelse af brugernes lokation og dermed privatliv. Den indbyggede søgemaskine er bygget på et fuldt uafhængigt index af internettet, og Brave Search sporer ikke brugernes søgninger eller klik. Brave browseren tilbyder også sin egen Firewall, der beskytterne brugerens apps også udenfor selve browseren og derudover tilbydes Tal, der er ubegrænsede videoopkald direkte indbygget i Brave browseren.
Vores anbefaling
Nu afhænger valget af en alternativ Safari-browser jo udelukkende af dine behov som bruger, og blandt vores 11 Safari-alternativer findes noget for enhver smag og behov. Men, hvis vi skal anbefale en favorit blandt de 11 alternativer til Safari på listen, så må det blive Brave, som efter vores mening, er det bedste alternativ til Safari på iPhone, da du her får den mest komplette browser-oplevelse fra brugerfladen til de indbyggede funktoner som VPN, Firewall, gratis videoopkald med Talk og den uafhængige søgemaskine Brave Search.