Sådan tjekker du dit diskpladsforbrug på din Macs harddisk for at se, hvor meget ledig plads du har til apps og filer.
I den moderne tid med multi-terabyte harddiske og online lagring, er der mange, der ikke overvåger deres diskforbrug så nøje som tidligere. Men pladsen på selv de største drev bliver fyldt op med tiden
I de nyeste versioner af macOS kan du let overvåge dit diskforbrug via "Om denne Mac", og hvis du har en ældre Mac, anbefales det at kontrollere den tilgængelige plads på din Mac-harddisk gennem "Finder".
Hvis du ikke er sikker på, hvordan du tjekker dit diskpladsforbrug på din Mac, bør du starte her.
Kontrol af ledig harddisk plads på en Mac med Om denne Mac
I de nyere udgaver af macOS gældende fra macOS Sonoma skal du følge denne vejledning for at undersøge, hvor meget plads der er tilbage på din Mac:
- Vælg Apple-menuen.
- Klik på Om denne Mac.
- Herefter ruller du ned og klikker på Generelt.
- Klik på Lagringsplads til højre.
- Vælg herefter Alle enheder og du kan se det samlede diskforbrug.
Hold musens pil over en farve for at se, hvor meget plads hver kategori optager, hvis du er interesseret i, hvilket fylder hvad på harddisken til en evt. senere oprydning af harddisken på din Mac.
Kontrol af ledig harddisk plads på en Mac med Finder
I de ældre udgaver af macOS fra før macOS Sonoma skal du følge denne vejledning for at undersøge, hvor meget plads der er tilbage på din Mac:
- Åbn Finder.
- Find din harddisk.
- Hvis du ikke kan finde ikonet for din harddisk, skal du vælge Gå > 'Computer' og derefter klikke på harddiskens ikon under Enheder.
- Klik nu på menuen Filer.
- Vælg herefter Vis Info.
Informationsvinduet viser kapacitet, tilgængelig plads, anvendt plads og andre relevante oplysninger.