Adgang til tidligere køb i Apples App Store kan hjælpe med at gendanne en app, der ved et uheld er slettet, eller identificere et abonnementsproblem.
Listen over alle dine køb i App Store vises på tværs af alle enheder sammen med prisen for hvert køb, inklusive eventuelle gratis apps, under købshistorikken.
Se her hvor enkelt det er, at få adgang til købshistorikken på din iPhone og iPad.
Hvad kan man bruge købsoversigten i App Store til?
Købsoversigten er som udgangspunkt din komplette oversigt over hvilke apps og abonnement du til dato har benyttet på tværs af dine enheder herunder iPhone og iPad. Oversigten over dine nuværende og tidligere installerede apps, kan være nyttig, hvis du får behov for at gendanne en app, som du har brugt tidligere. En anden interessant mulighed med købshistorikken er, at den indeholder tidligere versionsnumre af dine apps, og skulle du få behov for at installere disse på en gammel iPhone eller iPad, som ikke understøtter den nyeste udgave af den pågældende apps, så kan du via købshistorikken i App Store downloade og installere en ældre version af den pågældende app, som virker på din gamle iPhone eller iPad.
Købsoversigten i App Store er også interessant, der den udover en komplet liste med nuværende og tidligere apps også viser en abonnementsoversigt, der indeholder dine nuværende abonnement, som du har oprettet gennem Apples App Store. Oplever du et problem med et abonnement som eksempel Apple TV Plus eller Apple One, så har du mulighed for at få adgang til de pågældende abonnementer i købshistorikken for at adressere problemet.
Sådan får du adgang til købsoversigten på iPhone og iPad
For at få adgang til købsoversigten i App Store på en iPhone eller iPad, skal du følge disse trin:
- Åbn Indstillinger på din enhed.
- Nu skal du trykke på dit navn øverst på skærmen.
- Herefter tryk på Medier og køb.
- Tryk på Vis konto eller log ind med dit Apple-id, hvis du bliver spurgt.
- Find nu Købsoversigt på skærmen og tryk på den eller tryk på Abonnementer.
Nu har du fået adgang til købsoversigten med dine apps, købte som gratis, for de sidste 90 dage, og en oversigt over dine abonnementer.
Har du behov for at se en købsoversigt over dine apps som går længere tilbage end 90 dage, så skal du følge disse trin:
- Åbn App Store på din enhed.
- Tryk på dit kontonavn øverst på skærmen.
- I oversigten vælg Apps.
- Vælg om du se Alle apps eller Ikke på denne enhed.
Nu har du en komplet app-oversigt over alle dine tidligere, betalte som gratis apps, hvor du skal trykke på den pågældende app for at geninstallere den på din enhed eller installere den for første gang på en anden enhed.