Der er få ting, der er mere frustrerende end at forsøge at kopiere tekst fra en PDF; dog kan dette nemt klares med det rette trick.
Det er ikke sikkert, at du har brug for redigering af en PDF-fil i macOS, men blot har brug for hurtigt at kopiere et lille tekstafsnit fra en låst PDF til et andet dokument på din Mac, så findes der faktisk en hurtig og smart lille løsning, som vi kigger på her.
Hvis du tidligere har forsøgt dig med at kopiere tekst fra en låst PDF-fil til et andet dokument, så kan det på en god dag have været en frustrerende og langsom proces, men sådan behøver det altså ikke at være med dette lille trick, som vi nu vil dele med dig.
Vidste du at, din iPhone kan oprette PDF-filer af næsten alt ved hjælp af den indbyggede PDF-funktionalitet, hvilket er en rigtig smart og praktisk funktion.
Sådan kopierer du tekst fra en låst PDF-fil i macOS
I 2021 lancerede Apple Live Text-funktionen i iOS 15 og macOS Monterey., som tillader brugerne at kopiere tekst direkte fra billeder, de har taget. Takket være Live Text og macOS' indbyggede skærmbilledefunktion er det nu nemt at kopiere tekst fra en låst PDF-fil.
For at kopiere tekst fra en låst PDF-fil i macOS, skal du følge disse trin:
- Åbn det pågældende PDF-dokument på din Mac.
- Tag et skærmbillede af den tekst du vil kopiere
- Åbn skærmbilledet i Preview.
- Fremhæv teksten på skærmbilledet og lav en kopier af den.
Vil du gerne foretage seriøs PDF-redigering af låste PDF-filer på din Mac, så anbefaler vi dig nedenfor 3 gratis programmer til PDF-redigering på Mac.
3 gratis PDF-editorer til Mac
Hvis du regelmæssigt bruger eller opretter PDF-filer, kan det være en fordel at overveje et dedikeret PDF-redigeringsprogram. Disse programmer gør det ofte lettere og hurtigere at foretage rettelser og andre nødvendige ændringer end de ovennævnte metoder. Her er tre gratis PDF-redigeringsprogrammer til Mac, som du kan tage i betragtning.
- PDF24 Creator: En alsidig PDF-editor, der er hurtig og let at bruge.
- PDF Candy: Et online værktøj med mange funktioner til redigering af PDF-filer.
- SmallPDF: En webbaseret tjeneste, der tillader dig at redigere, konvertere og komprimere PDF-filer.
Test dem og opdag din personlige favorit, hvis du søger et seriøst redigeringsværktøj til PDF-filer på din Mac.