Apple Intelligence: Hvad er det og hvornår får du det?

Her er alt, hvad du behøver at vide om Apples nye AI-funktioner til iPhone, iPad og Mac.

Apple Intelligence kommer radikalt til at ændre måden, som vi fremadrettet kommer til at bruge vores iPhone, iPad og Mac på.

Teknologien har også en række begrænsninger og forbehold, som vi er nødt til at forholde os til, om vi er de lykkelige ejere af en iPhone. iPad, Mac eller måske alle tre enheder.

Vi giver dig overblikket over Apple Intelligence, hvor vi stiller en række spørgsmål og giver svarene på dem.

Hvad er Apple Intelligence?

Apple Intelligence er Apples eget navn for kunstig intelligens, også kendt som AI, som Apple tilbyder sine brugere i forbindelse med udrulningen af iOS 18, iPadOS 18 og macOS 15 Sequoia. Apple Intelligence som til at tilbyde brugerne en lang række AI-funktioner koncentreret omkring læsning og skrivning og billedgenerering. Det er en metode til at udføre opgaver hurtigere ved hjælp af stemme- og tekstbeskeder, som anvender personlig kontekst og forståelse for at levere resultaterne hurtigt og fortroligt.

Hvornår frigives Apple Intelligence?

Apple Intelligence udkommer efter forventningerne officielt i september måned 2024, og brugere med understøttede enheder kan tilgå en beta allerede i juli måned 2024. 

Den første version af Apple Intelligence vil udkomme på engelsk og sandsynligvis kun i visse regioner. Apple har meddelt, at ikke alle funktioner vil være tilgængelige ved den første offentlige lancering, og flere funktioner og sprog vil blive introduceret i løbet af det kommende år.

Apple Intelligence i Danmark

Selvom det er september måned 2024, der er det officielle startskud for Apple Intelligence, vil vi i Danmark ikke kunne få adgang allerede der. For Danmark er som stort set resten af Europa et ikke-understøttet område, når det kommer til udrulningen af Apple Intelligence. Det forlyder, at vi kan forvente Apple Intelligence her i landet i april måned 2025. Men kan du ikke vente så længe, har vi lavet en lille guide om, hvordan du kan få Apple Intelligence til at virke selv hvis du er bosiddende i et ikke-understøttet område som Danmark.

Hvilke enheder understøtter Apple Intelligence?

Apple Intelligence kommer som sagt til at stille store krav til hardwaren, så det er kun udvalgt iPhone-, iPad- og Mac-modeller, der kommer til at understøtte AI fra Apple. 

Har du en iPhone, skal du bruge en A17 Pro (eller nyere) processor, og lige nu er det iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max, samt iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max, der opfylder dette krav

Hvis du har en iPad, så opfylder den kun kravet, hvis den er udstyret med en M-processor, hvor igen iPads med A-processoren opfylder kravet for at understøtte Apple Intelligence. Mere specifikt så er det kun iPad Pro-modeller fra 2021 og de to nyeste iPad Air-modeller fra marts 2022, der har M1- og M2-processorer.

Når der kommer til MacBooks, og hvilke modeller der kommer til at understøtte Apple Intelligence, så kan alle MacBook Air- og MacBook Pro-modeller fra november 2022 eller nyere køre Apple Intelligence.

iMac fra maj 2021 og fremad, Mac mini fra november 2020 og fremad, Mac Pro fra 2022 og fremad, samt alle Mac Studio-enheder er i stand til at anvende Apple Intelligence.

Den samlede oversigt over Apple-enheder, der lige pt. understøtter kunstig intelligens i form af Apple Intelligence er som følger med model og processor:

Hvilke funktioner har Apple Intelligence?

Apple Intelligence kan man for overskuelighedens skyld opdele i fire kategorier: Siri, skrivning, billeder, resuméer og organisering.

Siri

Apples assistent Siri kommer til at nyde godt af Apples udrulning af iOS 18, da assistenten modtager nogle væsentlig forbedringer, der kommer til at bringe den på omdrejningshøjde med de nærmeste konkurrenter.

Apple Intelligence tyder, at Siri kan tage en information og detaljer fra brugerens iPhone herunder fotos, beskeder, kontakter og placering for at give resultater.

Siri kommer også til at kunne se på skærmen og forstå, hvad der er på den, så brugeren kan give assistenten kommandoer relateret til det, som vedkommende ser på. Hvis eksempelvis en ven sender en besked om sin adresse, kan brugeren sige "Siri, gem denne adresse i hans/hendes kontaktoplysninger, og Siri vil se adressen på skærmen for at vide, hvad brugeren mener, og vide, hvem hans/hendes er ud fra konteksten i meddelelsen.

Skrivning

Apple Intelligence kommer til at tilbyde en række AI-drevne skriveværktøjer relateret til beskeder, mails, noter og hjemmesender, som kommer til at lette tilværelsen for brugeren. 

De AI-drevne skriveværktøjer kan tage en valgt tekst og ændre stilen til venlig, professionel eller kortfattet. Derudover de samme skriveværktøjer oprette resuméer, lister og udføre korrekturlæsning med hensyn til stavning og grammatik.

Ønsker brugeren at generere en ny tekst kan Apple Intelligence ud fra nogle få oplysninger på brugerens iPhone udforme et et automatisk svar på et modtaget mail baseret på indholdet og konteksten i den modtagne mail.

Fotos

Apple har valgt at udstyre Apple Intelligence med en række billedredigeringsværktøjer, der blandet andet kan skabe nye billeder i stilarterne: skitse, illustration og animation. Brugeren lave en beskrivelse med hensyn til ønsker til et billede og motiv, hvorefter der dannes et billede eller en grov skitse, der kan arbejdes videre på. 

Brugeren kan også bruge de indbyggede billedredigeringsværtkøjer til at tage en billedet fra fotobiblioteket for at få lave en række automatiske redigeringer og ændringer af det pågældende foto med hjælp af AI.

Der tilføjes også en række muligheder, som gør det muligt for brugeren at lave nogle specifikke søgninger i fotobiblioteket eksempelvis vis med en kommando "Find alle billedet af Mette der står på ski med hue på fra sidste vinter". Nu får brugeren så søgeresultater, der matcher det ønske til søgeindhold.

Endelig tillader et nyt AI-oprydningsværktøj i Fotos-appen brugeren at fjerne uønskede objekter fra baggrunden på sine billeder med øjeblikkelig virkning.

Resuméer og organisering

Apple Intelligence introducerer avanceret sprogforståelse, hvilket gør det nemmere for kunstig intelligens at forstå og præsentere den tekst, brugeren arbejder med.

Brugerens mail-indbakke kan eksempelvis vise oversigter over mails i stedet for blot de første par linier af en mail, så det er bliver lettere at finde den pågældende mail. Derudover kan Apple Intelligence automatisk placere brugerens mails i følgende kategorier: Primær, Transaktioner, Opdateringer og Promoveringer. Endelig er det muligt automatisk at identificere vigtige e-mails og placere dem øverst på en liste i indbakken.

Safari kommer også i høj grad til at nyde godt af Apple Intelligence, hvor Safaris læsertilstand bliver udstyret med muligheder for at udarbejder resuméer af hjemmesider, så brugeren får præsenteret en kort referat af indholdet på den pågældende hjemmeside, så det ikke mere er nødvendigt at gennemlæse hele hjemmesideteksten.

Telefon-appen bliver også påvirket positivt af Apple Intelligence, hvor det automatisk bliver muligt at optage alle opkalde og samtidig med at parterne modtager besked om, at det det sker. Når taleopkaldet er afsluttet, gemmer AI'en automatisk et resumé som en udskrift af samtalen på brugerens iPhone.

Er der forskel på Apple Intelligence og AI-konkurrenterne?

Apple Intelligence har som hovedprioritet at værne om brugerens privatliv, hvilket adskiller Apple fra mange af de andre AI-konkurrenter på markedet. 

De fleste af de funktioner, vi har nævnt her, opererer direkte på enheden (iPhone, iPad og Mac) ved brug af Apples sofistikerede hardware, hvilket betyder, at brugerens data faktisk ikke forlader dennes enhed. Dertil opsamler Apple Apple ikke brugerens informationer for at videresælge disse eller benytter de samme oplysninger til at træne forskellige AI-modeller.

Derudover er Apple Intelligence bygget op omkring en ny privat skyarkitektur kaldet Private Cloud Compute, der bruger sin egen hardware. Kun de meget specifikke data, der er nødvendige for at fuldføre brugerens anmodning, sendes på en sikker måde, og når brugerens anmodning er afsluttet, kassereres disse data, så der ikke sker nogen oplagring af samme data.

Fordi Apple Intelligence primært afvikles på brugerens enhed, så er skyimplementeringen privat og af flygtig karakter.
Nyere Ældre