Med startprisen på 10.000 kr. er den store iPhone 15 Pro Max for de få - men har man råd, så giver topmodellen fra Apple valuta for hver en krone.
Vi anmelder her iPhone 15 Pro Max til en startpris i butikkerne på omkring 10.000 kroner for den mindste 256 GB-model.
Plusser
- Hurtig og smidige præstationer
- Fremragende kameraoplevelse
- Forbedre batteriydelse
- Nyttig fysisk handlingsknap
- Overgang til USB-C
- Vægten er faldet
Minusser
- Prisen
- Skærmen er modtagelig for ridser
- Stor og tung
Disclaimer
Denne test og anmeldelse er udført efter gældende objektive kriterier, som vi benytter på Mac365.dk, og ingen producent eller leverandør har haft indflydelse på denne test eller konklusionerne i denne anmeldelse.
Samlet bedømmelse
iPhone 15 Pro Max er absolut ingen iPhone SE 3. Den er faktisk en diametral modsætning til den lille hurtigløber fra Apple. Den er stor og tung og ligner mest af alt en en tablet, og den ligger på grund af de ydre karakteristika ikke godt i bukselommen. Prisen på Apples top-iPhone med 6.7 tommer skærm kan være en forhindring for mange, da 10.000 kroner og opefter stadigvæk er en sjat penge, og kan give anledning til ekstra overvejelser, når man står i mobilbutikken. Når det så er sagt, så er iPhone 15 Pro Max stadigvæk en iPhone, og tilmed den mest vellykkede iPhone-konstruktion fra Apples hånd til dato. Er pengene ingen hindring og passer størrelsen er iPhone 15 Pro Max, det bedste iPhone-køb der kan laves lige nu efter vores mening. Er man på markedet for at udskifte sin nuværende iPhone 14 Pro Max, så kan enheden også være et godt køb, og det kigger vi nærmere på i det efterfølgende.
Mac365 anbefaler derfor købet af dette produkt.
Er iPhone 15 Pro Max en opgradering værd?
Har man allerede en iPhone 14 Pro Max, er det værd at stille dig selv spørgsmålet, om der er sket nok til, at iPhone 15 Pro Max er reelt en opgradering værd? Det er mange penge at smide for en iPhone, men en opgradering fra iPhone 14 Pro Max til iPhone 15 Pro Max kan faktisk godt give god mening og tilbyde et værdifuldt udbytte for brugeren. Vi mener, at det kan give mening af udskifte sin iPhone 14 Pro Max til en iPhone 15 Pro Max på grund af disse forhold:
- Lettere konstruktion
- Hurtigere ydeevne
- Praktisk handlingsknap på siden
- USB-C opladning og tilslutning
- Software og hardware spiller max sammen
Lettere konstruktion
iPhone 15 Pro Max har været på skrump og har faktisk tabt sig hele 19 gram. Det virker måske ikke af meget på papiret, men i praksis gør det faktisk en stor forskel for funktionaliteten og mobiliteten. Enheden at lettere at sidde med i hænderne under brug, og det er mere behageligt at gå rundt med denne iPhone-model i lommen.
Hurtigere ydeevne
Hvert år Apple præsenterer en ny iPhone-model, så præsterer virksomheden også en ny og hurtigere processor. Det er lige netop hvad der er sket i forbindelse med præsentationen af iPhone 15 Pro Max, som er udstyret med en A17 Pro processor og en CPU med 6 kerner. Begge dele er fremskridt, som gør iPhone 15 Pro Max til den hurtigste iPhone til dato, og det siger faktisk slet ikke så lidt. Enheden kommer derfor med ekstra kraftoverskud til mobilspil, tunge apps og multitasking.
Praktisk handlingsknap på siden
Den nye og særdeles praktiske handlingsknap på siden af iPhone 15 Pro Max, er med til at bringe nyt liv og revitalisere Pro Max-serien. Her er nogle af de ting, som handlingsknappen kan bruges til:
- Skifte mellem lydløs og ringetilstand.
- Åbne kameraet.
- Tænde og slukke lommelygten.
- Aktivering af en specifik fokusindstilling.
- Åbne og starte en optagelse i Talenotater.
Der er tale om en knap, som brugeren selv kan indstille efter behovet, og det er faktisk let at komme til at undervurdere værdien af en fysisk genvejstast på en mobil, da det gør tingene meget lettere.
USB-C opladning og tilslutning
Skiftet fra Lightning-teknologien til USB-C åbner op for en lang række nye muligheder. For det første kan en iPhone-bruger nu dele oplader med en Android-bruger, der også benytter USB-C. Derudover åbner iPhone Pro Max med USB-C op for en lang række nyttige tilslutningsmuligheder som eksempelvis tilslutning ekstern skærm, udvidelse af lagerpladsen med SD-kort eller USB-C harddisk, tilslutning af ekstern mikrofon, tilslutning af tastatur og hovedtelefoner. Endelig gør USB-C det muligt for brugeren at tilkoble til iPhone 15 Pro Max til kablet internet.
Software og hardware spiller max sammen
iOS 17-oplevelsen på iPhone 15 Pro Max er i en klasse for sig og bliver sikkert endnu bedre med den kommende iOS 18-udgave. Apple er lykkes med at lave en perfekt afsteming mellem softwaren og hardwaren i iPhone 15 Pro Max. Sammenspillet mellem iOS 17 og hardwaren er ganske enkelt sublim, hvor det hele spiller max som en glidende perfekt bevægelse.
Afsluttende bemærkninger
Apple har også forbedret de indbyggede kameraer i iPhone 15 Pro Max, som giver en forbedret kameraoplevelse sammenlignet med iPhone 14 Pro Max. Derudover har batteriet haft minimalt vokseværk, og det giver efter vores vurdering omtrentlig uændret batteritid, da hardwaren også er blevet kraftigere. Lagerpladsen er forøget til 256GB for den mindste model og hukommelse er forøget til 8GB fra de nuværende 6GB ram i iPhone 14 Pro Max.