iPhone SE er i 3. generation stadigvæk den billigste nye iPhone på markedet med 5G og et særdeles vellykket kamera.
Vi anmelder her iPhone SE 3. generation (2022) med en startpris i butikkerne på 3.699,00 for en ny model ned 64 GB.
Plusser
- Hurtig A15-processor (samme som iPhone 13)
- 5G-netværk
- Forbedret batteritid
- Kamera tager flotte billeder
- Kompakt design
- Attraktiv pris
Minusser
- Lille 4,7 tommer display
- Gammelt design (stammer fra iPhone 8)
- Kamera mangler nattilstand
Samlet bedømmelse
På papiret virker det som et lille skridt at gå fra en iPhone SE 2. generation (2020) til iPhone SE 3. generation (2022), hvis man alene sammenligner specifikationer. I praksis er det en helt anden sag, da den hurtigere A15-processor, den ekstra hukommelse, 5G og de små kameraforbedringer gør en verden til forskel for brugeren. iPhone SE er i 3. generation en moderne og kapabel smartphone, der med sit kompakte design og attraktive prissætning rammer en stor målgruppe, der ikke har lyst til at rende rundt med en mobil i tablet-format i lommen og ikke ønsker at bruge 10.000 kr. på at få en velfungerende smartphone som eksempelvis iPhone 15 Pro Max.
Mac365 anbefaler derfor købet af dette produkt.
Disclaimer
Denne test og anmeldelse er udført efter gældende objektive kriterier, som vi benytter på Mac365.dk, og ingen producent eller leverandør har haft indflydelse på denne test eller konklusionerne i denne anmeldelse.
Gammelt - men tidsløst design
iPhone SE 3 kommer med et genbrugt design, som Apple har brugt siden iPhone 8 med en glas bagside og en enkelt kameralinse og en fingeraftrykslæser på forsiden. Designet er gammelt, men vi synes det fungerer ganske udemærket på en klassisk og tidsløs måde. På samme måder ser vi i nyere iPhone-modeller, at Apple kigger helt tilbage på iPhone 5S på designfronten. Det peger fremad, at iPhone SE 3 kommer i de vibrante farver: rød (PRODUCT RED), hvid (stjerneskær) og sort (midnat).
Holder en fingeraftrykslæser i 2024?
Det første man mærker med iPhone SE 3 er fraværet af en ansigtslæser, som er erstattet med en fingeraftrykslæser. Den kommende iPhone SE 4 skulle blive udstyret med biometri i form af ansigtsgodkendelse. Man kan næsten ikke logge på din mobil eller bruge en app uden at skulle bruge biometri og her er ansigtsgodkendelse særdeles udbredt. Fordelen med biometri er, at man ikke behøver huske på en masse koder. Vi går fra en iPhone med ansigtsgodkendelse til iPhone SE 3 med fingeraftrykslæser. Det kræver lidt tilvænning, så fungerer det faktisk rigtig godt, selvom det for nogle sikkert vil føles som et tilbageskridt. For os indeholder en fingeraftrykslæser den simple fordel, at man ikke er afhængig af lyset for at logge på, hvor vi ofte har oplevet med vores anden iPhone, at enheden ikke kan foretage ansigtsgodkendelse i mørke, så har været nødt til indtaste koden på vores enhed.
Hurtig, hurtigere - iPhone SE 3
Vi kunne godt trætte læserne med en bunke hastighedsmålinger på GeekBench, men det kan man selv finde på nettet på eksempelvis GSMarena. Det har vi bevidst fravalgt, og vi beskriver i stedet vores generelle brugeroplevelse af iPhone SE 3, også når det kommer til mobilens hurtighed og hastighed.
Den lille smartphone fra Apple er en hurtig lille fætter, hvor apps og spil ikker lagger eller virker træge i det. Den hurtige brugeroplevelse skyldes en heldig kombination fra Apples hånd med den hurtige A15-processor og den større hukommelse (boost med 1GB ram). Understøtter dit mobilselskab 5G, kan du surfe på nettet med virkelig hurtige hatigheder (afhænger af din udbyder og lokation).
Brugerfladen er kvik, hvor kombinationen af den hurtige hardware og iOS 17 er virkelig vellykket, og det bliver spændende at se, om iOS 18 og den lille iPhone SE 3 også bliver lige så stor en vindercocktail.
Enkelt kamera med overskud
Det er oppe i tiden, at en smartphone skal have flest mulige kameralinser gerne 4 stk, og opefter. Der kan efter vores mening, ikke bevises en sammenhæng mellem antallet af objektiver og kamerakvaliteten, og det beviser Apple med iPhone SE 3, der er ustyret med et single kameraobjektiv på bagsiden.
iPhone SE 3 er på papiret udstyret med det samme 12 megapixel kamera, som sidder i iPhone SE 2, og resultaterne burde defor være de samme. Vi oplever et hurtigere og mere kvikt kamera med bedre fotoresultater - både ude og inde. Vi har immerværk haft mere end 15 stk. iPhone SE 2 mellem hænderne, så sammenligningsgrundlaget burde så absolut være validt. Vi tænker, at grunden til at vi oplever et bedre kamera i den nye iPhone SE 3 skyldes en hurtigere hardware og et bedre sammenspil og overskud mellem hardware og software.
Til trods for et enkelt kameraobjektiv tager iPhone SE 3 rigtige vellykkede billeder indenfor og udenfor i lys og i lyssvage omgivelser. Kameraet aktiveres hurtigt, og der findes de vanlige muligheder i kamerasoftwaren, som vi ikke til trætte læserne med her. Vi vil dog fremhæve de efterfølgende redigeringsmuligheder i kamerasoftwaren som et rigtig stort plus, da motiverne kan forbedres og røde øjne kan fjernes med en snuptag. Nogle vil nok savne nattilstand, hvor fraværet betyder at billederne ikke blive helt så gode i komplet mørke - uden decideret at være ringe eller dårlige.
Forlænget batteritid
Udgangspunktet er en mobil med en lille skærm på 4,7 tommer, som ikke tager meget strøm sammenlignet med en smartphone på 6,5 tommer. Apple har derfor ikke puttet det største batteri i iPhone SE 3 for at kunne spare penge, holde vægten nede og ikke mindst på grund af de fysiske dimensioner. Til trods for det, så har batteriet fået vokseværk fra 1.821 mAh til 2.018 mAH, og det giver en forbedret batteritid, så man let kommer igennem en hel dags smartphonebrug med iPhone SE 3 uden at skulle besøge en stikkontakt.
Skal du købe iPhone SE 3 (2022)?
Når det findes til en ny iPhone der samtidig også har en hurtig og moderne hardware, så kommer det ikke billigere i indkøb end iPhone SE 3. Bevare kan kan til tider finde en iPhone 11 eller 12 til omkring 2.500,00 fra ny i diverse outlets. Både iPhone 11 og 12 kommer med en ældre og langsommere processor, så man får, hvad man betaler for. En iPhone SE 3 svarer med hensyn til hardwaren til en iPhone 13, og det er en rigtig god ting, da det gør iPhone SE 3 væsentlig hurtigere end iPhone 11 og iPhone 12. Så er man på markedet for en kompakt og hurtig iPhone med en glimrende kamera og en fornuftig batteriydelse, så er det svært at gå galt i byen med iPhone SE 3 (2022).
Specifikationer for iPhone SE 2022
De samlede specifikationer for iPhone SE 2022 finder du i vores iPhone Sammenligning.