Sådan får du adgang til Apple Maps på en PC

Apple Maps er nu blevet tilgængelig på nettet, så alle med en Windows-PC nu også har adgang til Apples populære korttjeneste via browseren.

Lanceringen af Apple Maps tilbage i 2012 var en hård fødsel, hvor Apple berettiget fik megen kritik for sin korttjeneste på grund af upræcise søgeresultater, ulogisk betjening og dårlig navigation.

Meget er sket siden da, hvor Apple Maps i dag er en populær og foretrukken korttjeneste for mange med en iPhone, iPad, Mac og Apple CarPlay i bilen. 

Siden 2012 har Apple Maps været en fast del af iPhone. iPad og Mac, som et alternativ til dominerende Google Maps.

Tidligere har versioner af Apple Maps været tilgængelig i browseren for ikke-Apple-enheder takket være et stort stykke arbejde fra uafhængige udviklere, som har brugt API'en til at skabe kort til hjemmesider som DuckDuckGo

Nu har Apple så valgt at åbne op for sin korttjeneste, således at man ikke behøver eje en Apple-enhed for at få adgang til og bruge Apple Maps.

Funktioner i browser-udgaven af Apple Maps

Apple Maps tilbyder en lang række funktioner og muligheder i browser-udgaven, som er til stor nytte for brugerene af korttjenesten:
  • Søgning efter en specifik adresse og vælg herefter kørselsvejledning i bil eller til fods.
  • Klik på en lokation og få adgang til telefonnummer, hjemmeside og kørselsvejledning.
  • Søg efter et firma eller en service og få præcis kørselsvejledning dertil.
  • Adgang til Guides hvor Apple Maps kommer med anbefalinger til spisesteder, services, firmaer, turistlokationer, kulturelle seværdigheder lokalt og globalt.
  • Kørselsvejledninger fra A til B i bil eller til fods.
  • Satellitbilleder af lokationer, bygninger og adresser.
  • Se brugerbedømmelser af steder, hoteller, restauranter via et samarbejde med TripAdvisor.
  • Bestille mad direkte i Apple Maps.
  • Udforskning af byer med funktionen Look Around.
Apple vil løbende tilføje nye ting til sin korttjeneste til browseren for at tilbyde brugerne endnu flere spændende funktioner og muligheder.

Hvilke enheder har adgang til Apple Maps i browseren?

Apple Maps er i første omgang blever gjort tilgængelig i browseren på følgende enheder:
  • Safari, Edge og Chrome på Mac og iPad
  • Chrome og Edge på Windows-PC
Yderligere understøttelse af sprog, platforme og browsere skulle blive frigivet hen ad vejen.

Hvordan får man adgang til Apple Maps?

Ejer man en af de nævnte enheder i vores liste, der understøtter browser-adgang til Apples korttjeneste, så får mand adgang til Apple Maps i browseren ved at følge disse trin:
  1. Åbn Safari, Edge eller Chrome på Mac eller Chrome eller Edge på Windows-PC
  2. Tilgå Apple Maps i browseren via dette Apple Maps-link
  3. Vælg Søg, Guides eller Navigation
Apple frigiver løbende flere funktioner til Apple Maps i browser-versionen.
Nyere Ældre