Vi giver dig her seks funktioner, der vil overbevise dig om at opgradere din Mac med den nyeste version af macOS.
I de fleste tilfælde, så kan det bedst betale sig, at opgradere til den nyeste version af macOS. Specielt med macOS Sequoia er der flere gode grunde til at opdatere din Mac. For du får nemlig adgang til nogle ekstra funktioner.
Derfor skal du opdatere din Mac
Selvom de fleste af os inderst inde godt er klar over, at det er en god idé at opdatere styresystemet på vores Mac computere, kan det godt knibe lidt. For der stadig er rigtig mange af os, der bruger Apples computere, der ikke lige får opdateret til en nyere version af macOS. Grunden kan være, at du ikke har slået automatisk opdatering af mocOS til. For er denne funktion ikke slået til, skal du nemlig selv forholde dig til, om der er nye versioner af macOS, som du med fordel kan opdatere din Mac til. Og det er faktisk vigtigt, at du holder din Mac opdateret til nyeste macOS. For det er i bund og grund med til at beskytte din computer og alle de personlige data, som du opbevarer på den. For selv om Mac generelt er en meget sikker computer og Apple er rigtig gode til at understøtte denne, gælder det kun, hvis du sørger for at opdatere din Mac til de sikkerheds- og softwareopdateringer, som Apple sender ud.
Hvis du er meget interesseret i de nyeste macOS versioner, kan du sagtens vælge at få tidlig adgang til dem. På den måde kan du benytte alle de nye macOS-udgave på din MacBook uden at skulle vente på den officielle udrulning. Men det er ikke en nødvendighed, at du skal være så tidligt ude, hvis du gerne vil have en fuld funktionel og beskyttet Mac. For du kan sagtens gøre som de fleste andre og vente på, at den officielle udrulning af macOS bliver tilgængelig. Det er derimod altid en god idé, at du sørger for at holde øje med og installere de nyeste versioner af macOS.
Nye funktioner med macOS Sequoia
Når du opdatere din Mac med det nyeste macOS, vil du ofte opleve, at Apple har smidt nogle nye funktioner med opdateringen. Dette gør sig også gældende med macOS Sequoia, der også byder på nye og smarte funktioner. Vi har udvalgt de seks bedste af slagsen, som vi mener, at du vil få mest ud af med opdateringen til macOS Sequoia.
Funktion nr. 1: iPhone-skærmdublering
Den første funktion, vi mener, der er værd at kigge nærmere på, er iPhone-skærmdublering. Dette er rigtig smart, da mange brugere af Apples computere også har en tendens til at vælge en smartphone fra Apple. Integrationen mellem Apples produkter, er nok én af de ting, der vejer tungest, når så mange vælger at holde sig inden for samme mærke. Hvis du gerne vil have din iPhone og din Mac til at arbejde sammen, kender du sikkert allerede de funktioner i iCloud, der kan hjælpe. Men der er stadig en klar adskillelse mellem din iPhone og din Mac. Men denne adskillelse bliver lige en del mindre definitiv med macOS Sequoia. For når din Mac er opdateret til denne macOS version, vil du kunne bruge iPhone Mirroring til at få fuld adgang til din iPhone - vel at mærke på din Mac computer. For funktionen giver dig bogstaveligt talt direkte adgang til din iPhones skærm på din Mac. På den måde kan du både tjekke dine notifikationer, starte apps og hvad du ellers ville kunne gøre, hvis din telefon lå i din hånd.
For at kunne få adgang til denne funktion, er der nogle enkelte krav, der skal være opfyldt:
- Din Mac skal være en model i M-serien eller have en Intel Mac med en T2-chip
- Din iPhone skal have iOS 18 installeret
- Både Wi-Fi og Bluetooth skal være tændt
Men er disse funktioner opfyldt, kan du vælge at betjene din iPhone fra din Mac. derved behøver du ikke længere at have din iPhone i hånden, hvis du hurtigt skal bruge den.
Funktion nr. 2: Vinduesfliser
Selv på en Mac kan det være svært at svært at bevare det store overblik, hvis du har behov for at have mange vinduer åbne på samme tid. Dette lettere rodede skrivebord på din Mac kan blive meget mere overskueligt, når du skrifter til macOS Sequoia. For du får nemlig en funktion, hvor du kan sortere og ordne dine åbne vinduer. Du skal blot trække det åbne vindue til kanten af skærmen på din Mac. Så får du adgang til at placere vinduet på et sted på skrivebordet på skærmen. Herved kan du få et meget bedre overblik og en meget mindre rodet skærm, når du sorterer dine vinduer.
Desværre vokser træerne som bekendt ikke helt ind i himlen og macOS Sequoias vinduesfliser har nogle dog også nogle begrænsninger. Men funktionen vil som oftest være godt nok for de fleste brugere.
Funktion nr. 3: Safari Distracton Control
Sidder du også nogle gang og ønsker, at du bare kan slippe af med forstyrrende pop-up vinduer, reklamer, advarsler mod cookies og GDPR, login vinduer, annoncer og andet irriterende indhold, når du er på nettet med din Mac? Ja, så er der endnu en god nyhed til dig, der vælger at opdatere din Mac til macOS Sequoia. For du kan nemlig få alt det uønskede indhold til at forsvinde med blot et enkelt klik i Safari.
Hvis du gerne vil prøve funktionen af, kan du aktiverer funktionen Distracton Control i macOS Sequoia på følgende måde:
- Åbn Safari på din Mac
- Gå til Side-menuen
- Klik på ikonet til venstre for adressefeltet i Safari
- Klik nu på "Skjul distraherende elementer"
Herefter fjernes distraherende elementer som annoncer og pop-up vinduer fra hjemmesiden midlertidigt. Det er også muligt for dig at klikke manuelt på de enkelte elementer, som du ønsker at fjerne.
Du kan faktisk også få glæde af funktionen på din iPhone, hvis du har opdateret den til iOS 18.
Funktion nr. 4: Ny Passwords app
Vi ved godt at et password gerne skal være både langt og unikt. Men jo mere unikt og derved sikkert et password du vælger, jo sværere vil de oftest også være at huske for dig selv. Specielt hvis du er bevidst om, at du ikke bør bruge det samme password flere steder, men derimod bør bruge forskellige til alle de mange steder, hvor du bliver bedt om et. Løsningen med at skrive dine passwords ned på papir, for derefter at gemme det i skrivebordsskuffen er bare langt fra optimal. Derfor er det også fedt, at der med macOS Sequoia kommer en ny password-app.
Den nye password app knytter sig til Safari og du kan også bruge den på din iPhone, hvis du har opdateret til iOS 18 samt din iPad, hvis denne har iPadOS 18. Det betyder at dine adgangskoder vil være tilgængelige på tværs af dine Apple enheder. Bruger du ikke så meget Safari, men hellere Google Chrome eller Microsoft Edge, når du er på nettet, er det heller ikke noget problem. For der er udvidelser tilgængelige, som gør det muligt at bruge password appen sammen med både Chrome og Edge.
Funktion nr. 5: Forbedret Notes app
Notes er et smart og handy lille program, der bare holder rigtig godt styr på dine notater og huskesedler. I macOS Sequoi har Apple valgt at forbedre Notes med flere nye funktioner. Disse kan være med til at gøre det lille program endnu mere nyttigt og overskueligt for dig at bruge.
Som noget nyt kan du med Notes nu også:
- Optage små lydklip og gemme det i en note
- Oprette en søgbar transskription, der er synkroniseret med lyden
- Folde sektioner sammen for at gøre det nemmere for dig at scanne din note
- Beregne matematiske udtryk direkte i din note
- Understøttelse din tekst ved hjælp af farvefremhævninger, for at få den til at skille sig ud
Prøv de nye smarte funktioner i Notes og find selv frem til dine favoritter.
Funktion nr. 6: Retro 'Macintosh' wallpaper
En sidste funktion vi lige vil nævne, men som mere er sej end ligefrem nyttig, er muligheden for at få et total retro Macintosh udtryk på din Mac. Det er ikke noget nyt, at Apple tilføje nye wallpapers, når de kommer med en ny macOS version. Men med macOS Sequoia kom de alligevel med en overraskelse. For her er nemlig smarte og kunstneriske Macintosh wallpapers med gamle UI-elementer fra det originale Mac-operativsystem. De findes i forskellige farver og leder tankerne tilbage til Mac'ens oprindelse. Du kan også med fordel bruge Macintosh wallpaper som din pauseskærm.