iPhone 16 og 16 Pro med AI og nye kamerafunktioner

De nye iPhones er ankommet, og de fokuserer på to hovedelementer: Apple Intelligence og avancerede kamerafunktioner.

iPhone 16 byder på en masse nye funktioner og opgraderinger, som bedre ydeevne og batterilevetid, men det er Apple Intelligence, der trækker læsset.

Derudover kan der noteres et lille prisfald på de kommende iPhone 16-modeller sammenlignet med iPhone 15-serien.

Apple Intelligence

Hele iPhone 16 serien, som består af iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max, får indbygget Apple Intelligence-funktioner, da disse modeller sammen med iPhone Pro Max opfylder de høje hardwarekrav til at kunne køre og udnytte AI.

I praksis kommer en iPhone med indbygget AI til At tilbyde en række spændende funktioner, såsom skriveværktøjer, en helt ny Siri med personlig kontekst, billedgenerator inklusiv AI-skabte brugerdefinerede emojis, og helt nye kreative billeder med den nye Image Playground-app, sammen med resuméer af e-mails og notifikationer med mere.

Apple Intelligence udrulles gradvist først i Nordamerika, hvorefter Europa og resten af verden følger.

Camera Control og nye kamerafunktioner

Apple har tilføjet en dedikeret kameraknap, som de kalder "Camera Control", som er placeret i højre side på iPhone 16 og iPhone 16 Pro, hvor den flugter med selve korpuset. Den kan derfor betjenes med en pegefinger og indeholder en mængde kamerafunktioner som åbning af kamera og kameralukker.

Når kameraappen åbnes, så tilføjes der ekstra funktioner til Camera Control-knappen. Et tryk for at tage et billede. Et langt tryk for at optage en video. Et let tryk viser de forskellige betjeningsmuligheder.

iPhone 16 introducerer et nyt 48 MP "Fusion"-primærkamera, som kan tage billeder i både 24 MP og 48 MP, samt et forbedret 12 MP ultravidvinkelkamera med autofokus og makrofotograferingskapacitet. 

iPhone 16 Pro byder på et nyt 48 MP ultravidvinkel-kamera og et 5 x telefoto-kamera, som tidligere kun var tilgængeligt på iPhone 15 Pro Max, men nu er tilgængeligt for begge iPhone 16 Pro-modeller. 

Desuden er både iPhone 16 og iPhone 16 Pro udstyret med en ny antirefleksbelægning på "Fusion"-hovedkameraet for at mindske genskin fra linsen.

Forbedret batteritid og hurtigere hardware

Batterierne i de to modeller er forstørrede, hvilket, sammen med de mere effektive A18-processorer og yderligere forbedringer i effektivitet, resulterer i en længere batterilevetid end tidligere iPhone-generationer.

Apple oplyser at på grund af nye termiske- og designændringer, der gør det muligt for den nye A18-processor at køre hurtigere længerevarende arbejdsbelastninger, så har iPhone fået 30procent bedre ydeevne i spil, og iPhone 16 Pro har fået en forbedring på 20 procent.

Priser og tilgængelighed

Prisen på iPhone 16 starter ved 7.499,00 kroner, hvor prisen på iPhone 16 Plus starter ved 8499,00 kroner. Startpriserne på iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro er henholdsvis 9.499,00 kroner og 11.499,00 kroner. 

Apple tilbyder op til 4.420,00 i bytte for en gammel iPhone. hvis man skifter til en af de nye iPhone 16-modeller

iPhone 16-modellerne kan forudbestilles fra den 13. september 2024 kl. 14.00 på Apple hjemmeside og købes fra den 20. september 2024.

Hvis du ejer en iPhone 14 eller iPhone 15?

Er du i forvejen den lykkelige ejer af en af iPhone 14-modellerne eller en af iPhone 15-modellerne, så er en udskiftning til en af iPhone 16-modellerne efter vores mening ikke rentabel med mindre, hvis din nuværende iPhone har problemer, eller du altid insisterer på at være first mover, når det kommer til at eje den nyeste iPhone-model.

Apple har godt nok justeret priserne ned med en par hundrede kroner, men det er efter vores mening ikke nok til at kompensere for merudgiften til en iPhone 16-model, da der ikke er sket de helt store fremskridt med hardwaren fra iPhone 14 og iPhone 15. Bevares, du får lidt AI og bedre batteritid og et forbedret kamera, men som vi skrev først i vores artikel, så er det Apple Intelligence, der driver værket, og Apple Intelligence bliver først rigtig interessant fra og med iPhone 17, hvor hardwaren og Apple Intelligence først vil være fuldt udviklet

Vores anbefaling er derfor vent på iPhone 17, hvis du kan, før du skifter din iPhone ud, og du kan læse vores 10 grunde til at vente på iPhone 17.

Så kan du i stedet for glæde dig over, at din nuværende iPhone 14 og iPhone 15 opdateres til iOS 18 med udgangen af september måned 2024.
Nyere Ældre