Sådan fjerner du objekter på fotos med Ryd op-funktionen i iOS 18

Apples nye oprydningsværktøj er en fremragende anvendelse af Apple Intelligence, som kan forbedre dine billeder uden for meget redigering.

iOS 18 til iPhone udkommer i løbet af september måned 2024 og i fællesskab med Apple Intelligence, kommer det til at betyde store forandringer for alle os iPhone-brugere, der kan opdateres vores iPhone til iOS 18.

Du kan her tjekke listen med de iPhone-modeller, der opdateres til iOS 18, for at se om din iPhone også er at finde på listen.

Den nye Clean-Up-funktion i iOS 18 er er designet til at hjælpe iPhone-brugerne med nemt at fjerne distraktioner fra billeder og forbedre den generelle billedkvalitet med nogle få klik.

Hvad er Clean-Up?

Clean Up er en funktion i Apple Intelligence, som anvender generativ AI, i modsætning til traditionelle reparationsværktøjer. Denne AI analyserer billedet for optimalt at udfylde eller fjerne det markerede område. Dette kan være alt fra uønskede objekter på billedet til baggrundsstøj, som distraherer fra hovedmotivet.

Brugere kan anvende oprydningsfunktionen i Fotos-appen. Når man finder et uønsket element i et billede, kan man trykke på det eller tegne en cirkel omkring det og anmode AI'en om at fjerne det. Det er også muligt at zoome ind på billedet for at finjustere mindre detaljer.

Fordele ved at bruge Clean-Up på iPhone-fotos

Den største fordel ved at bruge Clean-Up i iOS 18 på et foto er den forberede billedkvalitet, da et foto ved hjælp af oprydningsværktøjet kan komme til at fremstå mere skarpt og professionelt. Samtidig eliminerer Clean-UP-værktøjet behovet for brug af avanceret billedredigeringssoftware, hvorfor professionel billedredigering er gjort mere tilgængeligt for "almindelige" iPhone-brugere, der holder af mobilfotografering.

Hvordan bruger man Clean-Up?

For at benytte oprydningsværktøjet Clean-Up skal du starte med at åbne appen Fotos på din iPhone, hvorefter du skal følge denne vejledning:

  1. Åbn det pågældende billede i Fotos.
  2. Tryk på Rediger.
  3. Vælg herefter Clean-Up-ikonet, der har form som et viskelæder.
  4. Vælg nu mellem Automatisk fjernelse af distraktionselementer eller Manuel fjernelse, hvor du selv markerer de elementer på billeder, der skal fjernes.

Snart tilgængelig

Clean Up og andre Apple Intelligence-funktioner vil blive introduceret som en del af iOS 18., formentlig i slutningen af september måned 2024. Indtil videre peger meget på, at i første omgang bliver det iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max, der i første omgang for Clean-Up-funktionen installeret foruden den kommende iPhone 16, der præsenteres den 9. septemner 2024.

Nyere Ældre