Apples slankeste Mac er nu hurtigere, mere prisvenlig og forbedret, hvilket gør den til et attraktivt køb for hjemmekontoret eller studerende.
Vi anmelder her Mac mini M2 med en startpris i butikkerne på 5.499,00 for en ny model ned 256 GB SSD-lager.
Plusser
- Ydelsesforbedring på 10 - 20% i forhold til M1-modellen.
- Lydløs og fylder ikke meget på skrivebordet.
- Konservativt og tidsløst design.
- En smule billigere end M1-modellen.
- Tilbyder meget værdi for pengene.
Minusser
- SSD-lager er langsommere end tidligere modeller.
- Kan ikke opgraderes eller repareres af brugeren.
- Stejl pristrappe for modeller bedre M2-konfigurationer.
Disclaimer
Denne test og anmeldelse er udført efter gældende objektive kriterier, som vi benytter på Mac365.dk, og ingen producent eller leverandør har haft indflydelse på denne test eller konklusionerne i denne anmeldelse.
Samlet bedømmelse
Apple har overgået sig selv med Mac mini M2 og forbedret en allerede fremragende konstruktion, så den nærmer sig det perfekte. Mac mini M2 tilbyder mere value og ydelse for pengene end mange dyrere computere, så der er tale om et virkeligt godt køb med den hurtige M2-processor. Nogen spillemaskine bliver den lille grundmodel dog aldrig, her henvises du til den dyrere M2 Pro, som kan løfte gaming-opgaven mere fornuftigt.
Mac365 anbefaler derfor købet af dette produkt.
Formfaktor, design og konstruktion
Mac mini M2 ligner sig selv i Apples sædvanlige konservative og tidsløse alu-design, som ikke har ændret sig meget gennem det sidste årti. Bedst af alt kan man vel beskrive Mac mini i sin nuværende form og design som et forstørret Apple Tv 4K. Den lille Mac fylder ikke ret meget på skrivebordet og er faktisk lydløs som en ninja. Materialerne er uændret børstet aluminium påsat et Apple logo oven på kassen. Med hensyn til tilslutningsmuligheder er der desværre ikke det store udvalg, så Satechi Stand & Hub For Mac Mini kan være et udmærket valg og måske ligefrem en nødvendighed for at udvide antallet af tilslutningsmuligheder. Sådan en fyr kan købes hos ProShop for omkring 1.250 kr. og er hver en krone hver.
Ydelsesforøgelse i forhold til M1-generationen
M2-chippen i Mac mini, som er egenudviklet af Apple, bidrager til en forbedret ydelse i forhold M1-chippen i forgængeren. Og vi anslår en over-all ydelsesforøgelse i størrelsesordenen 10 til 20% med den nyere M2-processor til trods for, at vi desværre må konstatere, at SSD-lageret er blevet en smule langsommere med Mac mini M2 grundmodellen.
M2-chippen gør det muligt at udføre de fleste opgaver på hjemmekontoret på bedste vis fra tekstbehandling til lettere billedbehandling i PhotoShop og mindre videoredigeringsopgaver. Når det så er sagt, så er der ikke kræfter nok i Mac mini M2 til at der kan spilles AAA-spil, så bliver det i hvert fald med nedjusteret FPS. Skal der spilles AAA-titler på en Mac mini, som virkelig kræver maskinkraft, så skal du kigge nærmere på en Mac mini M2 Pro, som har den kraftigere M2 Pro-chip. For M2 Pro-chippen muliggør, at der kan spilles på en Mac mini, også AAA-spiltitler, men du skal nok stadig ikke forvente, at kunne gøre det på højeste FPS.
Priserne er faldet på Mac mini
Priserne på Mac mini M2 har fået et nøk ned af med omkring 700-800 kroner, som vi også har oplevet det med iPhone 16 i 2024, sammenlignet med Mac mini M1, hvilket er til fordel for forbrugeren, og gør M2-modellen til et endnu bedre køb.
De bedste displays for Mac mini M2
Vi kommer jo ikke uden om, at der kræver et godt display, at en Mac mini kan bruges, da der jo er tale om en lille skærmløs bordcomputer. For at få det maksimale ud af en Mac mini M2, skal der investeres i en ordentlig computermonitor, og her er vores anbefaling, at du kigger i retningen af Apples eget Studio Display, som er en højtydende 27" 5K Retina-skærm med et enestående kamera og sprød lyd, som yder en Mac mini retfærdighed på billed-, video- og grafiksiden. Er prisen et Studio Display for tung kost for dig, så er ColorEdge skærmen fra EIZO et anbefalelsesværdigt valg med et prisskilt på omkring 6.000 kroner for en god model, hvilket er omkring det halve af prisen for Apple skærmen.
Hvem henvender Mac mini M2 sig til?
Målgrupperne er private med hjemmekontor, studerende med behov for at kunne foretage billedbehandling og mindre virksomheder, der har behov for en solid og hurtig all-round computer til de mest almindelige IT-opgaver, og som allerede har adopteret Apples macOS-økosystem i virksomhedens IT-miljø.