Guide: Få Apple Intelligence i DK på iPhone og Mac

Vi viser dig her, hvordan du kan få Apple Intelligence til at virke selv hvis du er bosiddende i et ikke-understøttet område som Danmark.

Er du en af dem, der har set frem til, at skulle prøve det helt nye Apple Intelligence på din iPhone, iPad eller Mac, er du nok blevet slemt skuffet over, at vi i Danmark ikke har adgang til servicen. Men heldigvis er der hjælp at hente, for vi vil herunder guide dig til, hvordan du kan få Apple Intelligence til at virke, selvom du befinder dig i et ikke-understøttet område.

Hvad er Apple Intelligence

Du er sikkert allerede stødt på ordene "kunstig intelligens" mange gange. Det bliver også ofte omtalt som forkortelsen AI - der står for Artificial Intelligence. Det dækker kort fortalt over, at maskiner er i stand til at lære nye ting og derved også overveje ting og herudfra tage beslutninger. Altså er der tale om at maskiner lærer og bliver klogere. 

Apple er også hoppet ombord på denne udvikling og har udviklet deres efter Apple Intelligence - som også meget passende kan forkortes AI. Apple har med Apple Intelligence valgt at fokusere på en lang række AI-funktioner, der primært er koncentreret omkring læsning, skrivning og billedgenerering på Apples enheder. På den måde er det meningen, at du skal kunne løse opgaver hurtigere ved hjælp af stemme- og tekstbeskeder, som anvender personlig kontekst og forståelse for at levere resultaterne hurtigt og fortroligt.

Hvordan kræver Apple Intelligence

Som udgangspunkt er Apple Intelligence lanceret i forbindelse med udgivelsen af iOS 18 til iPhone, iPadOS 18 til iPad og macOS 15 Sequoia til Mac. Men det er ikke nok, at din Apple enhed kan opdateres til nyeste styresystem, hvis du vil være sikker på, at denne også understøtter Apple Intelligence. For Apple Intelligence vil stille store krav til hardwaren. Derfor er det også kun udvalgt iPhone-, iPad- og Mac-modeller, der kommer til at understøtte Apple Intelligence.

Har du en iPhone, kræver det, at den er udstyret med en A17 Pro (eller nyere) processor.

Vil du gerne have Apple Intelligence på din iPad, så kræver det, at den har en M-processor, hvor igen iPads med A-processoren opfylder kravet for at understøtte Apple Intelligence. 

Når der kommer til MacBooks, så kan alle MacBook Air- og MacBook Pro-modeller, der er fra november 2022 eller nyere bruges sammen med Apple Intelligence.


Geografiske begrænsninger på Apple Intelligence i Danmark

Apple har allerede under udrulningen af deres Beta versioner af både MacOS, iOS og iPadOS givet brugerne mulighed for at prøve kræfter med Apple Intelligence. Men desværre bor vi danskere i et ikke-understøttet område, så selv med indførelsen af iOS 18, iPad OS 18 og MacOS 15, har Apple ikke åbnet op for Apple Intelligence for os. Det er ikke kun i Danmark, at vi ikke kan få Apple Intelligence, for i det meste af Europa har Apple ikke valgt at give adgang. Der er endnu ikke kommet nogen udmelding fra Apple omkring, hvornår vi i Danmark - og andre i ikke-understøttede områder - kan få lov til at få Apple Intelligence på vores Apple enheder. 

Men fortvivl ikke, hvis du brændende ønsker at prøve kræfter med Apple Intelligence. For med lidt arbejde, kan det faktisk godt lade sig gøre, at du kan få adgang. Vi guider dig herunder til, hvordan du kan få adgang til Apple Intelligence i Danmark.

Sådan får du adgang til Apple Intelligence 

Det er ikke selve Apple enheden der er bestemmende for, om du kan få adgang til Apple Intelligence eller ej. Det er derimod, hvorvidt du fysisk befinder dig i et område, der understøtter Apple Intelligence eller ej. Der findes groft set to metoder, du kan benytte dig af, hvis du gerne vil have adgang til Apple Intelligence.

Metode nr. 1: Kryds landegrænser

Selvom det meste af Europa ikke er understøttes af Apple Intelligence, er der få undtagelser. Så skal du på ferie eller lignende til disse lande, kan du uden problemer få adgang til at bruge det. Du kan eksempelvis bruge Apple Intelligence på alle dine Apple enheder, hvis du opholder dig i Norge, Schweiz eller Nordirland. Denne metode kræver ikke andet af dig, end at du skal krydse nogle landegrænser. Men står du ikke lige og skal en smuttur til eksempelvis Nordirland, er metoden måske noget ubrugelig.

Metode nr. 2: Aktiver Apple Intelligence i ikke-understøttede områder

Du kan faktisk godt få adgang til Apple Intelligence, selvom du bor i et land, der ikke understøtter dette. Men det kræver dog en del arbejde fra din side, da du skal ind og skjule, hvor du fysisk befinder dig, for at kunne få adgang. Godt nok er det lidt besværligt, men det er ikke umuligt. Så har du mod på udfordringen, vil vi herunder guide dig igennem de skridt, du skal tage, for at kunne få adgang til Apple Intelligence fra dine Apple enheder.

Det første du skal gøre, er at skjule din faktiske placering for Apple, så de ikke kan se, hvor din Apple enhed befinder sig. Derfor giver det næsten også sig selv, at du skal gøre dette på alle de Apple enheder, som du vil prøve Apple Intelligence på. Altså både din iPhone, din Mac og din iPad, hvis du vil prøve kræfter med Apple Intelligence på dem alle sammen.

Trin nr. 1: Brug en VPN-aktiveret router

Den umiddelbart nemmeste måde at "sløre" din fysiske lokation på, er ved at bruge en VPN-aktiveret router. Hvis du har en fysisk routere, så sørg for at tjekke, om din model har denne VPN-funktion, da det varierer meget om de understøtter VPN.

Du kan sagtens bruge en VPN på din iPhone og konfigurere den som et hotspot. Frodelen med dette er, at alle de enheder, der opretter forbindelse via din iPhone, også automatisk bruger hotspottet og derved VPN forbindelsen. 

Alternativt har vi tidligere skrevet om, hvordan du konfigurerer og bruger en VPN på din Mac

Når du har styr på, at dine Apple enheder tilgår internettet via en VPN, der skjuler din fysiske lokation, er du klar til at gå videre til næste trin.

Trin nr. 2: Skift sprog, område, og slå lokalitetstjenester fra

Nu skal du gå ind på dine Apple enheder og skifte sprog, område og slå lokalitetstjenester fra. Det skal du igen gøre på hver enkelt Apple enhed, hvis du vil have adgang til Apple Intelligence fra dem.

På din Mac, skal du gøre følgende:
  1. Åbn Systemindstillinger på din Mac
  2. Gå til Generelt 
  3. Vælg sprog og område
  4. Skift sprog til engelsk (USA) og området til et land hvor Apple Intelligence er tilgængeligt
  5. Gå herefter til Anonymitet og sikkerhed 
  6. Vælg Lokalitetstjenester, og slå det fra
Fremgangsmåden på din iPhone og din iPad er som følger:
  1. Åbn appen Indstillinger på din iPhone eller iPad
  2. Gå til Generelt 
  3. Gå til sprog og område
  4. Skift enhedens sprog til engelsk (USA) og området til et land hvor Apple Intelligence er tilgængeligt
  5. Gå til Anonymitet 
  6. Vælg Lokalitetstjenester, og slå det fra
Så er du klar til næste trin.


Trin nr. 3: Skift område for din Apple-konto

For at kunne få adgang til Apple Intelligence kræver det også at du kar en Apple-konto i et land, hvor funktionen allerede er tilgængelig. Derfor er det også nødvendigt at du ændrer i indstillingerne for din App Store.

For at foretage ændringerne på din Mac, skal du gøre følgende:
  1. Åbn App Store på din Mac
  2. Klik på dit navn eller foto i nederste venstre hjørne
  3. Klik på Kontoindstillinger i topmenuen
  4. Rediger feltet Land, og indtast det pågældende lands adresse og telefonnummer i feltet Faktureringsadresse
  5. I appen Systemindstillinger skal du klikke på dit navn eller foto.
  6. Gå til Betaling og forsendelse, og tilføj en leveringsadresse i det pågældende land
Fremgangsmåden på din iPhone og din iPad er som følger:
  1. Åbn App Store på din iPhone eller iPad
  2. Tryk på dit billede i øverste højre hjørne
  3. Tryk på dit navn eller foto øverst på skærmen
  4. Skift land/område
  5. Åbn appen Indstillinger, og tryk på dit billede eller navn
  6. Under Navn, Telefonnumre, E-mail skal du tilføje et telefonnummer i det land, du har valgt
  7. Gå til Betaling og forsendelse, og tilføj en leveringsadresse i det pågældende land
Du skal dog være opmærksom på, at ovenstående trin kræver, at alle dine aktive abonnementer annulleres. Så derfor kan du også overveje, om du hellere vil oprette en helt nyt Apple konto i stedet. Det kan du gøre på fælgende måde:
  1. Åbn App Store på din iPhone eller iPad
  2. Tryk på dit billede i øverste højre hjørne
  3. Tryk på dit navn eller foto øverst på skærmen
  4. Rul ned i bunden og Log ud
  5. Opret en ny Apple konto via Apple Kontrolpanel
  6. Brug en adresse og et telefonnummer i det land, du har valgt
Hvis du vælger metoden med at oprette en ny Apple-konto i stedet for at ændre din eksisterende, undgår du at skulle annullere dine eventuelle aktive abonnementer. Det vil også gøre det hurtigere for dig at vende tilbage til dine oprindelige indstillinger igen. For i stedet for at skulle ændre sprog og lokation tilbage igen, skal du blot logge ud af din nye Apple konto og ind igen på din oprindelige Apple konto.

Trin nr. 4: Slå Privat datatrafik med iCloud fra

Der er endnu en måde, hvorpå Apple holder styr på din lokation. Det er via deres skybaserede tjeneste iCloud. Derfor skal du også ind og kigge på dine indstillinger herunder, hvis du vil have adgang til Apple Intelligence i et ikke understøttet område.

Det gør du på din Mac på følgende måde:
  1. Åbn appen Systemindstillinger på din Mac
  2. Tryk på dit navn eller billede
  3. Under iCloud skal du klikke på Privat datatrafik og deaktivere funktionen
Hvis du vil gøre det tilsvarende på din iPhone eller iPad skal du gøre følgende:
  1. Åbn appen Indstillinger på din iPhone eller iPad
  2. Tryk på dit navn eller billede
  3. Gå til iCloud 
  4. Vælg herefter Privat datatrafik og deaktiver funktionen
Nu kan Apple ikke længere spore dig via iCloud.

Trin nr. 5: Deaktiver mobilforbindelse

De to sidste trin i vejledningen gælder kun for din iPhone og din iPad. Det er altså ikke nødvendigt at gøre mere ved din Mac, hvis du gerne vil have adgang til Apple Intelligence. 

Der findes på din iPhone og din iPad nogle ydereligere placeringsindstillinger, der skal deaktiveres, inden du kan få Apple Intelligence. Da disse er et samspil mellem mobilnetværk og GPS, skal du følge disse, også selvom din iPad måske ikke har en mobilforbindelse. 

Du kan deaktivere mobilforbindelsen på din iPhone eller iPad ved at gøre følgende:
  1. Åbn appen Indstillinger på din iPhone eller iPad
  2. Vælg Mobil og deaktiver forbindelsen
 Alternativt kan du i stedet vælge at slå flytilstand til på din iPhone eller iPad. Husk dog, at du skal sørge for at holde dit Wi-Fi forbundet til en VPN-aktiveret router eller via et ditto hotspot.

Trin nr. 6: Nulstil tjenester

Det sidste trin du skal igennem med din iPhone eller iPad er nulstilling af Placering og privatliv samt  Netværksindstillinger og Abonnenttjenester. dette er et nødvendigt trin, fordi Apple Intelligence selv er inde og kontrollere på din enhed, om der er noget der afslører, at du ikke befinder dig i et understøttet område. Hvis Apple Intelligence finder det mindste tegn på, at du ikke befinder dig et sted, hvor du skal have adgang til funktionen, vil den nægte at starte op og derved heller ikke lade dig prøve kræfter med nogle af AI-funktionerne. 

Med de ovenstående trin har vi maskeret disse oplysninger for din Apple enhed. Med dette sidste trin, vil vi fjerne det, der i øjeblikket er gemt på din Apple enhed. På den måde får du en "helt ny" status rent områdemæssigt.

For at nulstille krævede tjenester, skal du gøre følgende:
  1. Åbn appen Indstillinger på din iPhone eller iPad
  2. Gå til Generelt
  3. Vælg Overfør eller Nulstil
  4. Tryk på Nulstil
Herefter skal du sørge for at nulstille følgende tjenester:
  • Netværksindstillinger
  • Beliggenhed og privatliv
  • Abonnenttjenester, hvis du har nogle tilgængelige
Du skal blot nulstille dem én ad gangen og derefter gentage processen med den næste, indtil du er helt igennem. Du kan opleve, at din Apple enhed selv genstarter efter nulstilling af hver af ovenstående muligheder. Dette er helt normalt.

Velkommen til Apple Intelligence

Tillykke, du er kommet hele vejen igennem. Nu er din Apple enhed klar til at bruge Apple Intelligence. Om du så synes, at det har været hele besværet værd, vil vi lade være helt op til dig.

Nyere Ældre