Hvordan bruger jeg WhatsApp på min iPad?

Selvom der endnu ikke findes en WhatsApp-app til iPad, vil vi forklare en simpel metode til at tilgå og sende WhatsApp-beskeder fra en iPad.

WhatsApp er en af de mest populære apps på iPhone, med over 1 milliard brugere på verdensplan, der benyttes til at sende og modtage besked og foretage videoopkald.

Den populære app er lige nu kun tilgængelig i App Store til iPhone, og desværre findes der ikke en dedikeret WhatsApp-applikation til iPad, men det kan jo være at det kommer på et tidspunkt.

Indtil det sker, så afskærer det dig ikke fra at bruge WhatsApp på din iPad, som vi vil vise dig nedenfor.

Sådan får du WhatsApp på iPad ved hjælp af WhatsApp Web

Selvom det altså ikke findes en WhatsApp-app til iPad på nuværende tidspunkt, så findes der en måde, så du kan få adgang til WhatsApp på din iPad.

Følg disse trin i vores vejledning for at få adgang til WhatsApp på en iPad:
  1. Åbn Safari eller en alternativ browser på din iPad.
  2. Gå til web.whatsapp.com.
  3. Åbn WhatsApp-appen på din iPhone.
  4. I WhatsApp på din iPhone skal du nu trykke på Indstillinger.
  5. Herefter vælg Tilknyttede enheder.
  6. Tryk så på Tilknyt en enhed.
  7. Scan derefter QR-koden, der vises på iPad-skærmen, med din iPhone.
  8. En webside indlæses nu, og viser en oversigt med alle dine seneste WhatsApp-beskeder sammen med eventuelle medier eller stemmebeskeder.

Begrænsninger i brugen af WhatsApp Web på iPad

Det vigtigt, at du husker på, at WhatsApp Web er en gratis og nem måde at få adgang til WhatsApp-tjenesten på din iPad uden at der koster en krone, hvorfor det er nødvendigt at leve med visse begrænsninger i beskedtjenesten.

Du skal altså være opmærksom på, at der er nogle enkelte begrænsninger, når du bruger WhatsApp på din iPad ved hjælp af WhatsApp Web. Den vigtigste begrænsning er, at du ikke får besked om nye besked, når du bruger web-udgaven af WhatsApp, da notifikationer ikke understøttes i webbrowsere på iPadOS 17 og alle tidligere iOS/iPadOS-udgaver. 

En anden begrænsning af betydning er, at det ikke er muligt at foretage eller modtage stemme- og videoopkald med WhatsAPP Web på en iPad, så det skal du gøre på din iPhone i stedet for.

Sidst men ikke mindst, så vil du kunne se statusopdateringer på dine WhatsApp-kontakter, men du kan ikke selv tilføje statusopdateringer, når du bruger WhatsAPP Web på en iPad.

Selvom der eksisterer disse begrænsninger, så kan WhatsApp Web stadigvæk godt være en nyttige måde til at få adgang til at sende og modtage WhatsApp-beskeder på din iPad.
Nyere Ældre