iPad mini 7 er omkring 30% hurtigere end sin forgænger

Benchmark-testresultater for iPad mini 7 antyder, at den lille iPad er cirka 30% hurtigere end sin forgænger, og muligvis endnu mere.

Apple A17 Pro-chippen øger iPad mini 7-ydeevnen til et hidtil udset niveau i iPad mini-serien ved at give et 30% boost i CPU-ydeevnen.

Chipdesignet omfatter seks GPU-kerner, men versionen i iPad mini 7 har kun fem fungerende kerner, hvilket bidrager til at reducere komponentens omkostninger, og dermed også prisen på iPad mini 7 i butikkerne.

Betydelig stigning i ydeevnen

De første Geekbench 6-benchmark-resultater indikerer på nuværende tidspunkt, at der vil være en betydelig stigning i ydeevnen som følge af den hurtigere Apple A17 Pro-chip i iPad mini 7.

Det bedste resultat målt med Geekbench 6 viser en 6.938 Multi-Core Score og en 2.844 Single-Core score, som omregnet til procent svarer til en præstationsgevinst på 29% for multi-core og 34 % for single-core.

Mere teoretisk, så bruger Apple A17 Pro-chippen to højhastigheds CPU-kerner, når der er behov for ydeevne, og fire, når det er vigtigere at spare på strømmen.

Arkitekturen i Apple A17 Pro-chippen gør sammen med den betydelige udvidelse af antallet af RAM iPad mini 7 til et lille fartbæst.

Fordobling af hukommelsen

Apple har fordoblet hukommelsen i iPad mini 7 fra 4 GB RAM til 8 GB RAM, hvilket i samarbejde med den hurtige A17 Pro-chip muliggør smidig afvikling af Apple Intelligence.

Apple Intelligence-værktøjer kan korrigere brugernes grammatik, reparere billeder og generere billeder baseret på brugerinstruktioner.

Voldsom opgradering af lagerpladsen

iPad mini 6 findes i varianterne med 64 GB og 256 GB lagerplads, hvor Apple har foretaget en voldsom opgradering af lagerudvalget i forbindelse med præsentationen af iPad mini 7, hvor basisudgaven nu har 128 GB lager. 

Mellemudgaven har et lager på 256 GB, hvor den største model har et lager på hele 512 GB, som efterlader rigeligt med plads til apps, musik. film, video og billede på enheden.

Andre opgraderinger

Kamerate i iPad mini 7 er udstyret med Smart HDR 4 for bedre billedkvalitet, og derudover er den lille iPad udstyret med USB-C port, som understøttere hurtigere dataoverførsel. Derudover understøtter enheden WiFi 6E og Bluetooth 5.3, som giver en hurtigere og mere stabile forbindelser. Sidst men ikke mindst så fås iPad mini 7 nu også i farverne blå og lilla.

Pris og tilgængelighed i Danmark

iPad mini 7 kan købes i butikkerne og på Apples egen hjemmeside fra den 23. oktober 2024 med en startpris på grundudgaven på 4.499,00 kroner.
Nyere Ældre