Her er hvad rygterne siger om et kommende Apple TV

Apple opdaterede sidst Apple TV i oktober 2022, og meget er sket siden da, hvorfor et nyt Apple TV kan være på trapperne.

Tilbage i oktober måned 2022, hvor Apple introducerede det nuværende Apple TV 4K, var de store nyheder et mindre design, USB-C på Siri-fjernbetjeningen og et skifte i processor hastighed fra A12 til A15-chippen.

Apple TV 4K 2022 har nu fejret 2 års fødselsdag, og vi kigger på grundene til, at Apple måske arbejder på næste generation af Apple TV, og hvad vi kan forvente os af en ny TV-boks fra Apple.

Hvorfor er der et nyt Apple TV på vej?

Kigger vi på det basale behov for TV-kiggeri grunder streaming af film og TV-serier, så løfter A15-chippen i det nuværende Apple TV 4K så udmærket opgaven. Men, bruger du også dit Apple TV til andre formål måske som os, bruger du også dit Apple TV som spillekonsol til casual gaming, så er det bare en af grundene til, at Apple kunne ønske at opgradere sit Apple TV til en hurtigere og mere kraftfuld model.

Her er de, efter vores mening, Apples grunde til at kunne ønske at smide næste gernerations Apple TV på markedet indenfor ganske overkommelig tid:
  • Apple Intelligence: Fremkomsten af AI og herunder Apple Intelligence gør et bud på en snarlig lancering af et nyt Apple TV aktuelt på grund af to faktorer. Den nuværende A15-chip er ikke kraftig nok til at kunne køre AI. Apple Intelligence giver brugerne en lang række muligheder og Apple er allerede sent med på vognen, og kommer der ikke snart et Apple TV med AI-indbygget, risikerer de at kunderne fravælger Apple TV til fordel for andre modeller med AI integreret,
  • Gaming-muligheder: Apple TV 4K er i sin nuværende størrelse allerede særdeles velegnet til casual gaming med mindre spil, og spilkataloget vokser løbende. Apple kunne derfor potentielt tage en bid af spillekonsol-markedet ved at lave et mere kraftfuldt Apple TV, der kan håndtere en masse avancerede kraftfulde spil, inklusive spil med ray tracing. Det giver flere muligheder for brugerne, og Apple kan øge sin spilindtjening i App Store.
  • Billigere pris: Lavere produktionsomkostninger gør det muligt at sælge Apple TV til flere kunder på grund af en faldende udsalgspris i butikkerne, som fremkomsten af nyere og mindre omkostningstunge produktionsmetoder muliggør. Tilbage i 2022 sænkede Apple prisen på det nuværende Apple TV 4K med små 350,00 kroner, og det samme kan ske igen med næste generation af Apple TV.

Forventninger til hardware og design

Apple kunne som sagt implementere Apple Intelligence i den næste generation af Apple TV, hvorfor TV-boksen højest sandsynligt bliver udstyret med en A18 Pro-chip, der kan afvikle Apple Intelligence, og samtidig vil det give nye muligheder for eksisterende indehavere af HomePods for at benytte den nye Siri uden at skulle igennem en dyr hardwareopgradering.

Næste generation af Apple TV kommer bevarer helt sikkert USB-C på Siri-fjernbetjeningen, hvor samme fjernbetjening kunne blive udstyret med en dedikeret AI-knap, der gør det nemt for brugeren af udnytte mulighederne i Apple Intelligence. Derudover forventer vi at næste gerneration af Apple TV kommer med forbedrede muligheder for tilslutning til internettet, hvor Apple vender tilbage til at tilbyde LAN-udgang i basismodellen og tilbyder hurtigere WiFi-hastigheder med understøttelsen af WiFi 7.

Designmæssigt så bliver det nye Apple TV rent fysisk nok mindre, som vi så det med Apple TV 4K 2022-udgaven. Apple kommer sandsynligvis derfor til at forfølge den nuværende strategi med at tilbyde mindre og hurtigere enheder, som vi sidst har set det med Mac mini 4, der er på størrelse med det nuværende Apple TV 4K fra 2022.

Lanceringstidspunkt og prissætning

Apple TV 4K kan sandsynligvis blive præsenteret i næste generation allerede i løbet af 2025, mere præcist omkring oktober måned 2025. Prisen Apple TV 4K 2025 forventer vi kommer til at ligge en smule under den nuværende pris på Apple TV 4K, som i skrivende stund i basisudgaven med WiFi kan købes for 1.299,00 kroner på Apples hjemmeside.
Nyere Ældre