Microsoft Teams til iPad understøtter nu eksternt webcam

Microsoft har udgivet en opdatering til Teams-appen til iPad, som tilføjer en vigtig ny funktion for brugerne.

Med den nye version af Teams kan Microsoft Teams-brugere på iPadOS nu oprette forbindelse og bruge eksterne webcams i stedet for iPads eget indbyggede kamera.

FaceTime eller Microsoft Teams gruppe-videoopkald?

Det er muligt at bruge skærmdeling i FaceTime, når der laves et gruppe-videoopkald, og det er også muligt at foretage FaceTime gruppeopkald til en enhed, der ikke understøtter Apples styresystemer ved fremsendelse af et videolink til deltagerne, der ikke har en iPhone, iPad eller MacBook men måske en Android eller Windows.

Når det så er sagt, så er mange Apple-brugeres fortrukne app til Videoopkald Zoom og Teams, der er bedre udbygget til opgaven end Apples FaceTime-app.

Væsentlige forskelle på FaceTime og Microsoft Teams

FaceTime er ideelt til personlige opkald og enkel kommunikation mellem Apple-brugere, mens Microsoft Teams er designet til professionelt samarbejde og tilbyder en bred vifte af værktøjer til at understøtte arbejdsgrupper.

FaceTime

  • Platform: Eksklusivt til Apple-enheder (iPhone, iPad, Mac).
  • Primær funktion: Video- og taleopkald.
  • Integration: Integreret i Apples økosystem, hvilket gør det nemt at bruge med andre Apple-tjenester.
  • Brugervenlighed: Meget enkel og brugervenlig grænseflade.
  • Sikkerhed: End-to-end kryptering for alle opkald.
  • Begrænsninger: Begrænset til Apple-enheder og understøtter ikke avancerede samarbejdsfunktioner som deling af filer og integration med tredjepartsapps.

Microsoft Teams

Platform: Tilgængelig på flere platforme, herunder Windows, macOS, iOS, Android og web.
Primær funktion: Samarbejds-app med chat, video- og taleopkald, fil-deling og integration med Microsoft 365.
Integration: Dyb integration med Microsoft 365, hvilket gør det ideelt til arbejdspladser, som bruger Microsofts økosystem.
Brugervenlighed: Mere kompleks grænseflade på grund af de mange funktioner.
Sikkerhed: Tilbyder avancerede sikkerhedsfunktioner og overholder forskellige compliance-standarder.
Samarbejde: Understøtter teamsamarbejde med funktioner som kanaler, opgavestyring og integration med tredjepartsapps.

Det er nu muligt at bruge et eksternt webcam i Microsoft Teams til iPad

En ny opdatering fra Microsoft til Teams-appen til iPad gør det nu muligt for iPad-brugere at bruge et eksternt webcam i Teams-appen under opkald.

Der er i praksis talt om, at brugerne af Teams-appen på iPad kan tilslutte eksterne webcams og mikrofoner via USB-C-porten, hvorfor Teams-brugere nu nemt kan udnytte mulighederne i USB-C-tilsluttede kameraer til videokonferencer i højere kvalitet.

I øjeblikket vil de fleste USB-C-webkameraer, der fungerer med Mac, også fungere på iPad.

Flere fordele ved at bruge et eksternt webkamera på iPad i Teams-appen

Brug af et eksternt webcam i stedet for det indbyggede kamera på iPad kan give en masse fordele, herunder mere fleksibilitet til at placere kameraet og endda muligheden for at bruge et webcam med højere opløsning.

Center Stage er en eksisterende funktion i Teams-appen på iPad, som holder personen fokuseret og centreret, mens vedkommende bevæger sig. Integrationen af eksterne kameraer forbedrer denne fleksibilitet yderligere, hvilket giver brugerne mulighed for problemfrit at skifte mellem indbyggede og eksterne muligheder afhængigt af deres behov.

Krav til at køre Microsoft Teams på en Apple-enhed

Microsoft Teams er tilgængelig til iPhone, iPad og Vision Pro gratis i App Store. Appen kræver en enhed, der kører iOS 16 eller nyere som eksempelvis iOS 18.1. Den nye understøttelse af eksterne webcams stiller yderligere krav til brugerne af iPads, da det kræver en iPad med en USB-C-port, som kører iPadOS 17 eller nyere for at kunne bruge et eksternt webcam i Microsoft Team på iPad.
Nyere Ældre