Vi har samlet et overblik over de kommende Apple-produkter i 2025, inklusive nye iPhones, Macs og iPads.
Vi kigger på de forventede kommende nye Apple-produktlanceringer for 2025 og giver et overblik over, hvad der blev lanceret i 2024.
Her er de nye Apple-produkter, som vi forventer vil blive udgivet i 2025 og fremadrettet.
Apples produktlanceringer i 2024
Apple udgav følgende nye produkter i 2024:
- iPhone 16
- iPhone 16 Plus
- iPhone 16 Pro
- iPhone 16 Pro Max
- iPad Air M2
- iPad Pro M4
- iPad mini 7
- MacBook Pro M4
- Macbook Air M3
- Mac mini M4
- Mac mini M4 Pro
- iMac M4
- Apple Watch Series 10
- Vision Pro
- AirPods 4
Kommende nye Apple-produktudgivelser i 2025
Vi skal nu se nærmere på rygterne for 2025 og forventningerne til Apples produktlanceringer i det kommende år.
Ifølge de aktuelle rygter ser det ud til, at Apple får en travl kalender i 2025 med flere nye produkter på tegnebrættet, fra iPhones til Mac-computere.
Nye iPhones i 2025
Forventningerne for 2025 går på, at Apple vil introducerer to iPhone-modeller:
- iPhone SE 4: Apples mindste iPhone for vokseværk med en skærm på 6.1 tommer, understøttelse af Apple Intelligence og indbygget biometri i form af Face-ID, der samtidig er et farvel til fingeraftrykslæseren.
- iPhone 17: Apple skulle planlægge erstatningen for iPhone 16 i form af iPhone 17-serien, der får større skærm og fuld understøttelse af Apple Intelligence. Rygterne går også på en iPhone 17 Air, der skulle blive den tyndeste iPhone til dato, Vi tror på designet men ikke på, at Apple lancerer en iPhone 17 med Air-navnet.
Nye Macs i 2025
Forventninger for 2025 går på, at Apple også planlægger at præsentere tre Mac-modeller:
- MacBook Air M4: En opgradering af den nuværende MacBook Air M3 er sandsynlig med en opgradering til en M4-chip, minimum 16GB RAM og sandsynligvis indbygget 5G-modem.
- Mac Studio M4: Ligesom Apple er sprunget direkte fra Mac mini 2 til Mac mini M4 går tankerne på, at Apple i 2025 vil introducere en Mac Studio M4 Max- og M4 Ultra-chips, flere Thunderbolt 5-porte, og dermed helt skippe M3-chippen.
- Mac Pro M4: Hvis Mac Studio får en opdatering med M4 Max og M4 Ultra, forventer vi det samme sker for Mac Pro. Vi forventer ikke, at Apple ændrer noget ved designet med M4-opdateringen.
Nye iPads i 2025
Forventningerne for 2025 går på, at vi kommer til at se en ny iPad-model fra Apples hånd:
- iPad 11. generation: En kommende opdatering af iPad 10. generation forventes at komme med fuld understøttelse af Apple Intelligence på grund af den kraftfulde A17 Pro-chip, som vi også finder i iPad mini 7.
Nye produktkategorier i 2025
Apple skulle ifølge rygterne arbejde på en helt ny produktkategori klar til præsentation i 2025:
- Vægmonteret intelligent iPad/HomePod med skærm: Apple skulle arbejde på en Smart Hub i form af en HomePod med 6 tommer skærm, homeOS, Siri, understøttelse af Apple Intelligence og kommunikation via FaceTime.
Andre mulige Apple-produkter i 2025
Rygterne siger, at Apple muligvis vil præsentere en efterfølger til Vision Pro. Vision Pro er dyr og en smule kompliceret, men det forlyder, at Apple arbejder på to opdaterede versioner: en mere overkommelig Vision Pro og en anden high-end model. Muligvis "Vision Pro 2" og "Vision Air".