WhatsApp tvinger dig til at skifte iPhone

 

Anvender du WhatsApp på en ældre iPhone, skal du snart opgradere, da WhatsApp dropper supporten af tre ældre iOS-versioner i starten af 2025.

Tilhører du en af de WhatsAPP-brugere, der ikke har opgraderet din iPhone gennem længere tid, eller har du af økonomiske årsager udstyret ungerne med en gammel iPhone-model, så er det ikke sikkert, at det er muligt at bruge WhatsApp til næste år på den pågældende iPhone.

WhatsApp har nemlig meddelt, at virksomheden vil droppe understøttelse af alle iPhones, som kører noget ældre end iOS 15.1, og dermed fjerne flere iPhone-modeller, der på nuværende tidspunkt er kompatible med tjenesten.

Hvilke iPhone-modeller dropper WhatsApp understøttelsen af?

Den aktuelle version af WhatsApp understøtter iPhones, som kører iOS 12 eller nyere, hvor WABetaInfo nu meddeler, at WhatsApp vil ophøre med at understøtte iPhone 5S, iPhone 6 og iPhone 6 Plus, som ikke har modtaget officielle iOS-opdateringer siden iOS 12.

Hvad gør du, hvis du ejer en af ovennævnte iPhone-modeller?

Er WhatsApp en integreret del af din kommunikationsplatform, som gør, at du er afhængig af tjenesten i det daglige, og ejer du samtidig en iPhone 5S, iPhone 6 eller iPhone 6 Plus, så skal du foretage et aktivt valg.

Du kan vælge at gå all-in og købe den nye iPhone 16, som udover det pebrede prisskilt tilbyder begrænset understøttelse af Apple Intelligence, og det kan ramme dig på et senere tidspunkt, så du skal skifte iPhone før tid for at kunne udnytte AI-mulighederne i din dagligdag.

Er du ikke klar på at gå efter dyre men absolut bedste iPhone-model på markedet lige nu iPhone 16 Pro Max, som udover at være lynhurtig også tilbyder fuld understøttelse af Apple Intelligence, så kan et økonomisk kompromis være sidste års topmodel iPhone 15 Pro Max. Du kan sammenligne de nyeste iPhone-modeller i vores iPhone sammenligning.

Kommer du direkte fra iPhone 5S, iPhone 6 eller iPhone 6S Plus og er ligeglad med Apple Intelligence og andre smarte, nyere funktioner, så kan du med fordel købe en brugt iPhone, så længe at den pågældende iPhone understøtter minimum iOS 15, så den fremadrettet kan køre WhatsApp uden problemer.

Vores anbefalinger

Indenfor overkommelig tid, så dropper WhatsApp sikkert også supporten af iOS 15, hvilket så betyder et farvel til disse iPhone-modeller: iPhone 6s og 6s Plus, iPhone 7 og 7 Plus og den første iPhone SE. 

Du kan derfor med fordel foretage lidt fremtidssikring, når du skal ud og investere i en ny iPhone ved at springe alle disse modeller over, og gå efter en lidt nyere iPhone-model som understøtter det nyeste iOS 18, hvilket er godt købmandsskab og sund fornuft, da du undgår at skulle ud og skifte iPhone igen om et år, når WhatsApp igen dropper understøttelsen af en række iPhones.

Skal vi pege på et godt brugtkøb, så kan du finde iPhone 11 64GB på DBA til under 1.000,00 kroner, hvor du får en fornuftig balance mellem pris, kvalitet og moderne funktioner i en enhed.

Hvilke iPhone-modeller understøtter iOS 18?

Disse iPhone-modeller understøtter iOS 18 og er fremtidssikrede med garanteret understøttelse af WhatsApp i en lang årrække fremadrettet:
  • iPhone 16
  • iPhone 16 Plus
  • iPhone 16 Pro
  • iPhone 16 Pro Max
  • iPhone 15
  • iPhone 15 Plus
  • iPhone 15 Pro
  • iPhone 15 Pro Max
  • iPhone 14
  • iPhone 14 Plus
  • iPhone 14 Pro 
  • iPhone 14 Pro Max
  • iPhone 13 
  • iPhone 13 mini 
  • iPhone 13 Pro 
  • iPhone 13 Pro Max
  • iPhone 12 
  • iPhone 12 mini 
  • iPhone 12 Pro 
  • iPhone 12 Pro Max
  • iPhone 11
  • iPhone 11 Pro 
  • iPhone 11 Pro Max
  • iPhone XS 
  • iPhone XS Max
  • iPhone XR
  • iPhone SE 3
  • iPhone SE 2
Nyere Ældre