Ville du ønske, at dit Apple Watch altid viser din urskive, når du kigger på det og stopper med at åbne apps? Så giver vi dig løsningen her.
Apple Watch er som standard indstillet til at starte visse apps eller vise Smart Stak baseret på din seneste aktivitet, når du kigger på det.
Hvis du foretrækker altid at se din urskive, når du kigger på dit Apple ur, så er den række ting, som kræver en lille justering fra din hånd, og det kigger vi på, hvordan du skal gribe an her.
1. Tilpasning af Liveaktiviteter
Hvis du vil have din urskive synlig, hver gang du ser på dit håndled, kan Live aktiviteter forstyrre. Heldigvis kan du justere Liveaktiviter efter dine behov på dit Apple Watch ved at følge disse trin:
- Åbn Indstillinger på dit Apple Watch.
- Tryk på Generelt.
- Find Auto-Launch og tryk for at åbne funktonen.
- Tryk herefter på Indstillinger for Liveaktiviteter øverst på listen.
- Herunder kan du nu aktivere/deaktivere Liveaktiviteter eller aktivere/deaktivere automatisk start af Liveaktiviteter.
2. Indstilling af medie-apps
Separat findes der en mulighed under Indstillinger for Liveaktiviteter til at styre adfærden af medieapps. Du kan vælge at deaktivere Liveaktiviteter for medieapps, mens de stadig automatisk starter for andre apps, der understøtter Liveaktiviteter i Smart Stak.
Som standard er Auto-Launch for medieapps aktiveret. Hvis denne funktion er slået til, kan du ændre den nuværende standardindstilling for automatisk start af Smart Stak-widgetvisningen, så den i stedet automatisk åbner medieappen.
3. Flere apps til automatisk start
Endelig kan du vælge at deaktivere Liveaktiviteter for visse apps, mens du stadig automatisk starter Liveaktiviter for andre apps.
Du kan finde dette avancerede kontrolniveau nederst i afsnittet Indstillinger for Liveaktiviteter. Her kan du vælge at deaktivere, automatisk starte Smart Stak eller automatisk starte appen. Understøttede apps inkluderer Alarmer, Kompas, Mindfulness, Musikgenkendelse, Stopur, Timere, Memoer, Wallet og Træning.
Vil du gerne lære mere om dit Apple Watch, så har vi udarbejdet 5 geniale tips til Apple Watch, som du med fordel kan gøre brug af.