Højkvalitetsudskifter kræver ikke kun en fremragende printer, det kræver også blækpatroner og toner af ordenligt kvalitet at opnå et perfekt resultat.
Der er ikke det samme behov for at udskrive dokumenter på papir mere, da det meste efterhånden klares online.
Derfor vil det typisk også mere være de særlige øjeblikke fra privatlivet, der printes ud såsom et foto. Men det kan også være, at du har et behov for at udskrive reklamemateriale eller lignende i virksomheden.
Udskriftkvaliteten afhænger i høj grad af, at du køber de rigtige blækpatroner og toner til din printer. Derfor ser vi også, at det oftest ikke kan betale sig at købe de helt billige printerpatroner, da kvaliteten ofte er derefter.
Har du allerede smidt kassen efter en dyr Mac til billedbehandling og en kvalitetsprinter, så er du godt klædt på til at du kan få skæmkvaliteten af motivet til at matche selve udskriftskvaliteten af samme, hvis du blot sørger for at købe blækpatroner og toner til din printer af en ordentlig kvalitet. Har du endnu ikke fundet den helt rigtige printer og har du brug for lidt inspiration og nogle anbefalinger, har vi lavet et bud på de 10 bedste printere til din Mac.
Vi giver dig her nogle simple tommelfingerregler, som du med fordel kan huske på, når du skal købe blækpatroner og toner til din printer.
1. Undgå "unormalt" billige blækpatroner og toner
Pris og kvalitet hænger oftest sammen, og falder du over et særtilbud på blækpatroner og toner til din printer, så skal du lige stoppe op en gang, før du flytter varerne over til indkøbskurven på din skærm. For hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det ofte fordi, at det virkelig er for godt til at være sandt. Det gælder også for ekstraordinære gode tilbud på printerpatroner, hvor disse typisk vil være af en inferiør kvalitet, eller du risikerer, at der er tale om et klubtilbud, så du lige pludselig har tegnet et månedligt abonnement til klubben for at opnår det "gode" tilbud, uden du helt er klar over det.
Derfor bør du altid gå efter at købe originale blækpatroner og lasertoner, da de giver en bedre udskriftskvalitet, flere udskrifter og færre printerproblemer.
2. Husk at læse manualen til din printer
Det lyder måske så banalt, at det ikke burde være nødvendigt at skrive det. Men mange printerproblemer kan faktisk helt undgås, hvis du blot gider at bruge lidt tid på at læse manualen til din printer. Printermanualen indeholder nemlig mange nyttige informationer, når du skal købe blækpatroner eller lasertroner til din printet.
Det vigtigste du kan udlede af manualen i den sammenhæng er, at du kan finde din printermodel og det nuværende modelnummer på de pågældende blækpatroner og lasertoner, der passer til den. Disse oplysninger skal du have ved hånden, før du køber nye printerpatroner, så du er sikker på at købe de rigtige printerpatroner. På den måde kan du undgå at komme til at foretage et dyrt fejlkøb eller måske ligefrem at ødelægge din printer ved at proppe nogle forkerte blækpatroner i den.
3. Handel ved en forhandler med høj kundetilfredshed
Din bedste garanti for at modtage blækpatroner og toner til din printer, der matcher den oplyste kvalitet i salgsannoncen på forhandlerens hjemmeside, er at du kun handler gennem en forhandler med en høj kundetilfredshedsscore på eksempelvis Trustpilot og Google. Det er derfor altid en god idé at tjekke, at de tidligere kunder, der anmelder den pågældende butik online, har mere end én anmeldelse på bagen, da det ellers godt kan lugte af, at forhandleren har forsøgt at synde sig til en unaturlig høj kundetilfredshedsscore.
En søgning på forhandlerens navn på nettet vil hurtigt afsløre, om der tidligere har været problemer med leveringen eller printerpatronerne. Derfor vil vi også anbefale dig at gøre dette. Specielt er dette en god idé, hvis du skal til at købe noget ved en forhandler, du ikke tidligere har handlet hos.
4. Køb efter behov
Hvis du følger disse ovenstående råd, kan du være rimelig sikker på at få købt nogle gode printerpatroner. Når du har fundet en pålidelig forhandler, kan du desuden spare penge ved at købe flere blækpatroner og lasertoner ad gangen. Du sparer både på fragten, og nogle online forhandlere tilbyder også rabat ved køb af flere printerpatroner og toner samtidig. Men sørg for altid at købe efter dit behov. For det er meget individuelt, om du bruger en eller to patroner til din printer om måneden, eller om de i stedet plejer at holde til flere år. Sagt på en anden måde, kan der være store fordele i, at du køber stort ind af blækpatroner eller toner, hvis du bruger disse rimelig hurtigt. Men printer du ikke så ofte, kan det være at fidusen går lidt af den, da det kan være mange penge og meget opbevaringsplads, du skal afse til printerblæk. Så opvej fordele og ulemper ved at købe flere på én gang. Det kan jo også være, at du løber ind i et rigtig godt tilbud på blækpatroner en anden gang.