Flere rapporter indikerer, at den nye budget iPhone og iPad angiveligt vil lande i april måned - og navnet bliver måske noget andet.
Apple arbejder hårdt på iOS 18.3, iPhone SE 4 og iPad 11, men producenten vil åbenbart ikke lancere de nye enheder sammen med opdateringen af iOS 18 i slutningen af januar eller i begyndelsen af februar, som der har været flere spekulationer omkring.
I stedet vil den nye budget iPhone, der er efterfølgeren til iPhone SE 2022 og iPad angiveligt lande i april.
iPhone SE 4 og iPad 11 lanceres ikke indenfor de næste par uger
Flere rapporter indikerer, at iPhone SE 4 lanceres i foråret 2025, og flere lækager tyder på, at den kommende budget iPhone kommer til at minde om den nuværende iPhone 14. Der spekulere også i, at iPhone SE 4 slet ikke kommer til at hedde iPhone SE 4, men derimod måske kommer til at hedde iPhone 16 SE, hvis vi skal tro forlydender på MacRumors.
Forventede specifikationer på iPhone SE 4/iPhone 16 SE
De generelle forventninger i markedet er, at den kommende budget iPhone fra Apple får følgende specifikationer:
- 6.1 tommer OLED display på 60Hz
- Notch (hak) i skærmen til selfie-kamera.
- Face ID
- Aluminium design
- Action button
- A18 chip
- 8GB RAM
- Apple Intelligence
- Single 48MP kamera
- Apples egen 5G modem
- Batteri på 3.279 mAh
- USB-C
Forventet pris på iPhone SE 4/iPhone 16 SE
Den forventede pris på den kommende "billige" iPhone fra Apple forventes at lande lige under 500 dollars. Omregnet til danske kroner bliver det en pris for iPhone SE 47iPhone 16 SE på omkring 4.300,00 incl. afgifter.
Specifikationerne får et nøk opad på iPad 11
iPad 11 forventes at få et uændret design, så den alt i alt kommer til at ligne den eksisternede iPad generation 10, hvor den kommende iPad 11 godt kan blive lidt tungere, da den forventes at komme med et større batteri.
Derudover kommer specifikationerne på iPad 11 sandsynligvis til at få et mindre nøk opad med en A17 Pro- eller A18-chip, så Apples kommende entry-level iPad kan få understøttelse af Apple Intelligence.