Apple har allerede lanceret MacBook Pro, iMac og Mac mini med m4-chippen, og nu skulle M4 Max og M4 Ultra Mac Studio snart være på trapperne.
Omkring halvdelen af Mac-serien er allerede blevet udstyret med M4-chippen, hvilket efterlader og tilbage med MacBook Air, Mac Studio og Mac Pro.
Den mest populære af de sidste to er umiddelbart Mac Studio, hvilket også er det mest omkostningseffektive alternativ til Mac Pro.
Mac Studio fra Apple er i sin nuværende udgave udstyret med M2 Max og M2 Ultra, hvorfor Apple kommer til at springe en chip-generation over, så vi ikke kommer til at se en Mac Studio med M3-chippen.
Vi kigger her nærmere på, hvad vi forventer os af M4 Max og M4 Ultra Mac Studio, der skulle komme senere på året.
Mac Studio med M4 Max- og M4 Ultra-chips
Først og fremmest kommer Mac Studio i to udgave, hvor en bliver udstyret med M4 Ultra-chippen og en anden bliver udstyret med den lynhurtige M4 Max-chip. M4, som vi allerede kender fra MacBook Pro.
Med M4 Max er der tale om en af de hurtigste chips på markedet lige nu. M4 Max-chippen har en 16-core CPU og 40-core GPU, hvilket betyder, at teoretisk set vil M4 Ultra være omkring det dobbelte – med en 32-core CPU og 80-core GPU på grund af Apples UltraFusion-teknologi.
Mac mini M4 Pro er lige pt. den hurtigeste Mac på markedet, men det bliver der altså lavet om på med den kommende M4 Ultra Mac Studio-
Mac Studio med hurtigere tilslutningsmuligheder
I forbindelse med introduktionen af Mac mini M4 Pro sagde vi også goddag til Apple Thunderbolt 5, hvilket muliggør for hastigheder på op til 120 Gb/s, som er tre gange det teoretiske maksimum for Thunderbolt 4.
Apple kommer sandsynligvis derfor også til at udstyre en kommende Mac Studio med Thunderbolt 5-porte, så brugerne får hurtigere tilslutningsmuligheder.
Det forventes også, at Apple kunne præsentere Mac Studion med WiFi 7, som vi senest har set det i iPhone 16-serien herunder iPhone 16 Pro Max.
Wi-Fi 7 kan levere hastigheder på op til 46 Gbps, hvilket er mere end fem gange hurtigere end Wi-Fi 6E's 9 Gbps. Det fungerer også på 320 MHz-kanaler og understøtter 6 GHz-båndet, hvilket markant reducerer interferens og signaloverbelastning.
Mac Studio og forventet udgivelsesdato
M4 Max og M4 Ultra Mac Studio skulle ifølge Bloombergs Mark Gurman blive afsløret i første halvdel af året, sandsynligvis i det sene forår, eller muligvis på WWDC25.