Apple brager igennem med sin nye low-end iPhone 16e, der skal udfylde hullet i budget-klassen efter iPhone SE 3.
Den helt nye iPhone 16e, der er efterfølgeren til den nuværende iPhone SE 3, har helt nyt og frisk design og den spritnye A18-chip indbygget, et single kamera på 48 megapixel, fuld understøttelse af Apple Intelligence og endelig er modellen, som den første iPhone, udstyret med Apples egenproducerede 5G-modem, C1-chippen.
Lidt om specifikationer og funktioner
iPhone 16e er udstyret med et 6.1"-display med et lille hak til selfiekameraet, som også understøtter ansigtsgenkendelse i form af Face-ID.
I bunden af den nye iPhone finder vi USB-C udgang til opladning og tilslutning af eksternt tilbehør, og derudover er iPhone 16e udstyret med en handlingsknap til erstatning for den eksisterende mute-knap på siden.
iPhone 16e: En lynhurtig iPhone
Motoren i den nye iPhone 16e er den nyeste A18-chip med 6 kerner, som Apple selv oplyser er op til 80 procent hurtigere end A13-chippen. Derudover er enheden udstyret med en 4-core CPU og en 16-core Neural Engine, som ifølge Apple er er optimeret til store generative modeller og kører maskinlæringsmodeller (ML) op til 6 gange hurtigere end A13 Bionic.
iPhone 16e: Fuld understøttelse af Apple Intelligence
Den kraftige hardware betyder samtidig, at iPhone 16e tilbyder fuld understøttelse af Apple Intelligence herunder Genmoji, skriveværktøjer, oprydning i Fotos-appen, integration af ChatGPT og adgang til Visuel intelligens via handlingsknappen.
iPhone 16e: Enkelt 48MP Fusion-kamera
På bagsiden af iPhone 16e er der et enkelt 48MP Fusion-kamera med en integreret 2 x telefotofunktion, og som standard tager iPhone 16e billeder i 24MP høj opløsning, men brugeren kan også vælge at tage 48MP-billeder.
Den integrerede 2 x telefotofunktion gør det muligt at zoome ind og bevare den høje billedkvalitet uden et ekstra dedikeret fysisk kamera. Kameraet understøtter også HDR, Portræt-tilstand og Nat-tilstand, og giver brugeren mulighed for at optage video i 4K med Dolby Vision op til 60 fps.
iPhone 16e har desuden et 12MP True Depth-frontkamera med understøttelse af autofokus.
iPhone 16e: Bedste batteritid nogensinde på en 6.1"-iPhone
Apple oplyser selv, at iPhone 16e har den bedste batteritid nogensiden på en iPhone med 6.1 tommer skærm. Apple oplyser endvidere, at den nye iPhone 16e holder op til seks timer længere end iPhone 11 og op til 12 timer længere end alle generationer af iPhone SE.
iPhone 16e: Priser og tilgængelighed
Den nye iPhone 16e er tilgængelig for forudbestilling på Apples hjemmeside fra den 21. februar og kan officielt købes fra den 28. februar.
Efter Apple har fjernet iPhone SE 3 fra produktsiden, så er iPhone 16e den billigste iPhone med en pris på 5.499,00 kroner.
Problemer med at læse på skærmen?
Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen af din iPhone, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
- Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
- Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
- Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
- Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
- Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.