Er din Macs ydeevne ikke så god, som den engang var? Så bør du teste din Mac med disse Mac-benchmarking-apps.
Vil du gerne finde ud af, hvorfor din Mac er blevet langsommere, og se hvordan den klarer sig i forhold til en Mac-computer af nyere årgang?
Så findes der en række benchmark- og hastighedstestværktøjer til Mac, der kan give dig et overblik over, hvor hurtig din Mac-computer er herunder processorhastighed, ydelsen på grafikkortet og læse- og skrivehastigheden på din harddisk.
Vi anbefaler her nogle af de bedste benchmark- og hastighedstestværktøjer til Mac.
Hvorfor bør du teste ydelsen på din Mac?
At teste hastigheden på din Macs CPU, GPU og harddisk kan være meget nyttigt af flere grunde:
- Ydelsesovervågning: Regelmæssig test af din Macs ydeevne hjælper med at overvåge, om din hardware fungerer optimalt, så du undgår af løbe ind i problemer, der potentielt kan have indflydelse på den daglige brug af din Mac.
- Fejlfinding: Oplever du at din Mac ikke er så hurtig mere. eller har du mistanke om at den fejler noget, så kan en test af ydeevnen være med til at identificere problemerne og anvise dig en løsning på samme.
- Påtænkt opgradering: Når du kender den aktuelle ydeevne på din Mac, har du bedre mulighed for at finde ud af, om det er tid til at udskifte komponenter såsom mere hukommelse, hurtigere harddisk osv.
- Sammenligning med en ny Mac: Benchmarking giver dig mulighed for at sammenligne din Macs ydeevne med nyere modeller for at se, om du har behov for art købe ny mere kraftig model.
- Systemoptimering: Testresultatet giver dig mulighed for at forbedre systemydelsen på din Mac ved at foretage justeringer af apps, der er for ressourcetunge.
Inden du udfører en hastighedstest på din Mac
Før du udfører nogen af nedenstående tests, anbefaler vi, at du lukker alle apps på din Mac, da de kan påvirke maskinens ydeevne. Det er også en god idé at genstarte for at frigøre RAM.
Sådan udfører du en benchmarking af din Macs CPU (processor)
![]() |
Geekbench til Mac |
Når du skal tjekke processorhastigheden på din Macs CPU, så anbefaler vi Geekbench, som du gratis kan hente via dette Geekbench-link på udviklerens hjemmeside.
Geekbench vurderer ydeevnen af din processors single-core og multi-core kapaciteter. Dette omfatter alt fra at tjekke e-mails til at spille musik eller håndtere flere opgaver samtidigt. Geekbench 6's CPU-benchmark tester også ydeevne i nye applikationsområder som Augmented Reality og Machine Learning.
Generelt så benyttes der virkelighedsnære scenarier og datasæt til at evaluere ydeevnen på din Mac, hvor hver test baseres på opgaver, som findes i de mest populære apps, hvilket garanterer, at resultaterne er både relevante og nyttige.
Har du mistanke om, at din Mac er blevet sløv med tiden, så kan du med fordel køre Geekbench's CPU Benchmark-test, hvor du efterfølgende har mulighed for at sammenligne testresultaterne for din Mac med lignende Macs og processorer via dette link.
Sådan udfører du en benchmarking af din Macs GPU (grafikkort)
Når du skal tjekke GPU-ydelsen på din Mac, så anbefaler vi, at du fortsætter med at bruge Geekbench, som giver nogle særdeles præcise hastighedsmålinger af CPU'er.
Med en Geekbench's GPU Compute Benchmark-måling, så har du mulighed for at vurdere din Mac-computers evner indenfor for gaming, billedbehandling og videoredigering.
Når du har kørt en hastighedsmåling med Geekbench's GPU Compute Benchmark, så kan du sammenligne disse resultater med andre benchmark-tests i Geekbench-browseren for at se, hvordan din Mac klarer sig i forhold til den nyeste generation af Macs og konkurrenterne fra andre producenter som Lenovo. Samsung, Asus etc.
Sådan udfører du en hastighedstest på din Macs harddisk
![]() |
Blackmagic Disk Speed Test til Mac |
Hvis du vil have en præcis ydelsesmåling af hastigheden på harddisken på din Mac, så anbefaler vi dig at bruge Blackmagic Disk Speed Test, som kan downloades gratis i Mac App Store.
Blackmagic Disk Speed Test er et testprogram, som kan bruges til at måle ydeevnen på din Macs harddisk eller SSD ved at foretage målinger af læse-og skrivehastighederne, hvilket i praksis sker ved hjælp af store datablokke, som viser målingerne i realtid, så du både kan analysere ydelsen og læsehastigheden over tid.
Appen er ret enkelt at bruge når du først har installeret den, skal du trykke på startknappen, hvorefter
Blackmagic Disk Speed Test-appen straks går i gang med at teste harddisken eller SSD på din Mac.
Problemer med at læse på skærmen?
Hvis du oplever problemer med at kunne læse, hvad der står på skærmen af din Mac, bør du overveje kontaktlinser som en løsning, og vi giver dig fem fordele ved kontaktlinser fremfor briller:
- Udseende: Kontaktlinser ændrer ikke dit udseende, så du kan bevare dit naturlige look uden at skulle tænke på, hvordan du ser ud med briller.
- Frihed og komfort: Kontaktlinser irriterer ikke og dugger ikke til, som briller kan gøre, hvilket giver større komfort og frihed.
- Synsfelt: Kontaktlinser giver et bredere synsfelt, da der ikke er nogen rammer, der begrænser dit syn. Du kan se klart i alle retninger.
- Aktiviteter og sport: Kontaktlinser er ideelle til fysisk aktivitet og sport, da de ikke falder af eller bliver ødelagt under bevægelse.
- Mode og stil: Du behøver ikke bekymre dig om at matche dine briller med dit tøj eller tilbehør, da kontaktlinser er usynlige.